Hjælper de folk?
En person i min familie har stiftet et uheldigt bekendtskab med psykiatrien. Han var rimelig normal, men havde meget lavt selvværd, så han havde alt for mange sygedage på arbejdet. Kommunen tilbød ham samtaler hos en psykolog i distriktpsykiatrien. Min ven tog imod dem.
Efter få samtaler mente psykologen, at det var en idé at afprøve nogle piller, og det sagde min ven ikke nej til. Han fik at vide, at de ikke havde bivirkninger, men det var ikke sandt. Da han ville stoppe med dem, kom alle de års følelser tilbage, som pillerne havde dæmpet, og mere til. Derfor blev han nervøs, usikker, irritabel og parnoid. I mine øjne blev han ødelagt af de piller. Han var ikke sådan før.
Siden har jeg spurgt mig selv, om de hjælper folk ved at give dem piller. I hvert fald synes jeg, at man er for hurtigt til at give folk nervepiller.
Efter få samtaler mente psykologen, at det var en idé at afprøve nogle piller, og det sagde min ven ikke nej til. Han fik at vide, at de ikke havde bivirkninger, men det var ikke sandt. Da han ville stoppe med dem, kom alle de års følelser tilbage, som pillerne havde dæmpet, og mere til. Derfor blev han nervøs, usikker, irritabel og parnoid. I mine øjne blev han ødelagt af de piller. Han var ikke sådan før.
Siden har jeg spurgt mig selv, om de hjælper folk ved at give dem piller. I hvert fald synes jeg, at man er for hurtigt til at give folk nervepiller.