Jeg er blevet "tvangsindlagt" til at julebage med min datter her i weekenden, men jeg er lidt af en novice på det område, må jeg indrømme. Jeg kan sagtens lave rørekager og (nogle gange *g*) ganske gode cookies, mens RIGTIGT julebag har jeg aldrig vovet mig ud i.
Har I andre ikke nogle gode opskrifter, der endelig skal være "idiot-sikre" og ikke alt for besværlige/tidskrævende (= til at lave samme dag)? Fremfor alt er det dog vigtigst, at de er egnede til børnehænder, så formene og fantasien kan tages i brug. Nåh ja, og så må det ikke være noget med GÆR, for så er der dømt "mursten" på forhånd. ;O)
På forhånd tak
Den bage-svage ;O)
tilføjet af Afbrænderen
Shake'n bake går man aldrig fejl af
Shake'n bake kartongerne går man aldrig fejl af. Det kan til og med en "mr. burn" som mig finde ud af.
tilføjet af decibell
Ja... ;O)
dem kender jeg godt, selv om jeg nu er mere glad for Amo's 9 % kageblandinger, især krydderikage-udgaven, den skulle du så tage og prøve. ;O)
MEN...det hjælper jo ikke på julebag-problemet. ;o(
Ellers tak dog. ;O)
Deci
tilføjet af en anden bage-svag mor!
Pebernødder?
Hvad med en pebernødde opskrift?
Var det noget? Jeg har ikke prøvet den til figurer, men det er gode pebernødder...
tilføjet af Iben
Vi forældre
Hejsa
Hvis du køber Vi Forældre er der opskrift på kagefigurer, jødekager, medaljer med creme og finskbrød - alle med samme opskrift:
500 gr mel
½ tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
350 g smør
1 æg
1 æggeblomme
175 g sukker
Sigt mel, bagepulver og vanillesukker sammen. Snit koldt, fast smør i dejen med kniv. Rør æg, æggeblomme og sukker til en æggesnaps og tilsæt det. Ælt dejen sammen til den bliver ensartet. Del dejen i fire lige store kugler til finskbrød, figurkager, jødekager og medaljer.
Til kagefigurerne ruller du dejen ud til den er 0,5 cm tyk. Stik kagerne ud med forme. Sæt kagerne på bageplade med bagepapir. Lav hul i hvis de skal hænge på træet (f.eks. med tynd ende af spisepind) Bag kagerne ved 180 gr i ca 5-8 min, til de er let gyldne. Dekorer evt med glasur når de er afkølede (200 gr flormelis, past. æggehvide tilsættes til glasuren er sej, 1 tsk eddike samt frugtfarve)
Til de andre kager skal de bare pensles, laves lidt forskellige og drysses forskelligt ovenpå (perlesukker til finskbrød, de skal være i små pølser) ( kanel og sukker til jødekager, de skal være flade og runde).
God fornøjelse.
tilføjet af nissekonen
bageopskrifter
Prøv at se under SOL, kategori JUL, hvor der er en masse bageopskrifter. I kunne f.eks. lave brunkagefigurer, så kan børnene bruge deres bageforme.
Hvis det er for besværligt, at lave dejen selv, så prøv kageblandinger fra Amo eller Maizena.
Man kan også købe småkagedej f.eks brunkager, som man selv skal skærer i skiver og bage selv. De fleste supermarkedere har det liggende i frysedisken.
tilføjet af decibell
Ja tak...
det ville være alletiders, for min datter elsker selv pebernødder. ;O)
tilføjet af decibell
Tusinde tak ;O)
Det lyder også, som om det er lige til at gå til. Opskriften er printet ud. ;O)
Hav en god weekend.
Mvh. Deci
tilføjet af decibell
Tak for det...
Jeg kigger....;O) og ja, brunkagedej fra frysedisken var også en oplagt mulighed.
God weekend.
Mvh. Deci
tilføjet af en anden bage-svag mor!
Pebernødder.
Min dagplejemors pebernødder:
500 g. mel
150 g. margarine
2 æg
1 tsk hjortetaksalt
1 tak ingefær eller nelliker
2 tak. kanel
Rør mel og margarine så det ligner revet ost, tilfør kryderierne og til sidst æggene.
Bages ved 200 grader, hold øje med dem, giver ca. 3 plader.
Rigtig god fornøjelse og god jul.
tilføjet af Anine
Julebag
Der er én ting der altid holder i julen.. én ting som alle børn (i alle aldre) både elsker at lave og spise... Havregrynskugler !!! De slår aldrig fejl.. Og Gud hvor bliver man dejlig fedtet af at lave dem *G*
250 g. havregryn
185 g. sukker
50 g. smeltet smør
50 g. kakao
1½ dl piskefløde eller mælk
3-5 dråber mandelessens (kan godt udelades)
det hele blandes sammen i en skål og trilles til kugler.
rulles evt. i krymmel, kokus, flormelis eller kakaopulver
(prøv evt. at erstatte noget af mælken med appelsinsaft.. himmelsk!)
God fornøjelse og rigtig glædelig jul :o)
tilføjet af Anine
øhmm
...jeg behøver ikke at sige at havregrynskugler jo ikke skal bages, vel.. de skal bare tørre lidt ... OG SPISES !!!
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Tak
Opskriften er også noteret. Hold da op, hvor vi skal bage. Der bliver vist til hele julen. ;O)
God weekend og god jul.
Mvh. Deci
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
LOL
øh nej, men med mig kunne man nok aldrig vide, så tak for "advarslen" *Gg* - og opskriften. Min datter sidder allerede og spørger, hvad tid vi skal stå op i morgen. ;O)
God weekend og god jul.
Mvh. Deci
tilføjet af Anine
i øvrigt
du kan roligt fordoble opskriften.. ellers kommer I op at slås om kuglerne !
Og så er det bare op kl 5 i morgen tidlig så I kan komme i gang.. *SS*
tilføjet af native
Vanillekranse
Ingen jul uden vanillekranse. Og de behøver jo strengt taget ikke at blive bagt som traditionelle kranse, og hvad det kræver af kødhakkemaskiner eller mere moderne apparater med specielle forsatser.
Hvorfor ikke lave tre-kantede vanillekranse. Det vigtige er at få lov til at småspise af dejen før de er bagt. Det oplevede jeg som barn som højdepunktet.
Opskriften til vanillekranse har jeg ikke lige ved hånden. Men såvidt jeg husker indeholder de både vanille (det staves sådan, men hedder stadig vanilje) og så hakkede mandler. Og de er jo også rare at småspise under processen.
tilføjet af JensenDK
Opskriften på vanillekranse
Ingredienser (ca. 80 stk.):
250 g mel
200 g smør el. margarine
En æg (blomme og hvide sammenpiskes, og halvdelen anvendes i dejen)
150 g sukker
60 g søde mandler
Frø af en stang vanille
Tilberedning:
Melet sigtes, æltes med det kolde fedtstof, æg, sukker, de skoldede, smuttede, finthakkede mandler og vanillen. Efter afkøling udsprøjtes dejen gennem kødhakkemaskine, hvorfra kniven er fjernet og i stedet anbragt et sæt kageplader. Formes og stilles på smurt plade og bages lysebrune ved 200 grader.
Som min ven native siger, er vanillekranse et must. Men der er også hvad vi i min barndom kaldte chokoladebusser. En marengslignende chokoladedej, som også fik en tur gennem kødehakkeren med de specielle småkage-forsatser, denne her kun takket foroven (i modsætning til vanillekranse, som i sin oprindelige form er takket hele vejen rundt). Efter bagningen hævede det til en luftig centimeterhøj sag - men igen, det sjove var at spise dejen før bagning.
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Har du egentlig tænkt på...
at mange gange smager dejen langt bedre end det færdigbagte produkt? *SS* Jeg ved ikke noget bedre, selv nu som voksen, end at slikke skålen, når jeg laver en af mine favoritkager, chokoladekage. Nu har jeg så bare en 9-årig at kæmpe med om godterne. ;O)
Mon ikke vanillekransedejen ligger tæt op af den opskrift nævnt længere oppe?
Kan du have en god weekend, Native! ;O)
;O) Deci
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
hmm....
du er svaret på mange bønner, Jensen. Her tænkte jeg lige opskrift på vanillekranse og her kom den sørme. *Gg*
Jeg må prøve mig frem, men bliver vist snart nødt til at udvælge nogle kager, hvis jeg ikke skal bage flere dage i træk. Tror heller ikke maven kan holde til al den kagedej. *S*
Også god weekend til dig. ;O)
;O) Deci
tilføjet af Anonym.
JAAAA, chokolade busser..
Uhm ja, chokolade busser, dem husker jeg også, nogen der har opskriften???
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Ikke liiige kl. 5 nej
ikke med den sene sengetid jeg holder mig her. ;O) Skal vist også ud og købe lidt ind først. Det er jo ved at løbe op i mange ingredienser nu. ;O)
Nat nat
tilføjet af en anden bage-svag mor!
Lige en voksen ting....
Lige en voksen ting, at forkæle dig selv og husbonden med efter en lang bagedag...
Baileys kugler.
200 g. marcipan
½ dl. Baileys
Smelte chokolade
Ælt marcipan og Baileys, tril til kugler, vendes i smeltet chokolade.
Brug evt. køleskabet ind imellem, når det klistrer for meget.
Bon apetito...
Uhm, de KØRER bare ind...
Godnat, god bagedag, god weekend OG god jul.