Jeg fulgtes med Jesus
Vi store drenge havde fået tidligt fri, og gik for at finde ham der hed Jesus.
Henne ved Zions porten stod han sammen med en lille gruppe af disciple. Jesus havde en helt ny lære, der havde vakt vor interesse for at høre noget mere, vi blev nærmest draget for at finde ud af hvad det handlede om.
Jesus sagde. "kom lad os gå over på den anden side af dalen til oliebjerget"
Vi gik ud ad porten og ned af den stenede sti. Det var et lille følge på en vel 8-9 personer med os drenge.
Jesus kom med en af sine små taler vi elskede at høre.
"det er godt I følger mig drenge, selvom stien her er hård og stenet at gå på. Men det er det værd"
Jeg vil fortælle jer mere når I følger med. Den der ikke vil følge med, hører ikke ordet.
Det tog ikke så lang tid at gå op på bjerget og Jesus foreslog, et sted han kendte med gamle oliventræer der gav skygge for den brændende eftermiddagssol.
"Sæt jer ned, lad os spise og tale sammen" sagde Jesus.
En af disciplene havde en stor pose med godt brød som en af kvinderne i byen havde givet til dem. Der var også noget nypresset olivenolie, til at dyppe brøddet i, og lidt salt. Vi spiste og lod olien fedte vore fingre, som vi bagefter tørrede af i græsset.
Jesus begyndte at tale, vi spidsede ører og lyttede opmærksomt.
"se disse gamle træer" sagde Jesus. "De har stået her i århundrede og har betragtet Jerusalem ovre på den anden side.
Byen ser fredelig ud, alligevel har træerne været vidne til meget. "Hvad synes I drenge"
er her ikke fredeligt? Vi nikkede bekræftende.
"Det er sådan Guds rige er, sagde mesteren. Som træerne her der aldrig strides, sådan skal mennesker også være"
"I drenge har sikkert lært håndværk af jeres far, og det samme har jeg.
Min far i himlen har lært mig alt hvad der er værd at vide om ham.
Vil i høre mere?"
Ja svarede vi ivrigt, fortæl fortæl.
Godt sagde jesus.
Er I blevet mættte af brødet, og Jesus fortsatte.
Det brød I har spist har gjort jer mætte idag, men jeg har en anden slags brød.
Nu skete der det som vi havde ventet på, en særlig stemning bredte sig, og Jesus ansigt fik et lyst skær over sig, og han løftede sin stemme lidt og sagde på sin rolige måde.
"Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Det var ikke Moses der gav jer brødet fra himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra himmelen. 33 For Guds brød er det der kommer ned fra himmelen og giver liv til verden.“
I det samme tog den disciple der hed Johannes en lille pung frem med skriveredskaber og tog et notat. Hvorefter han sirligt lagde det på plads igen.
Vi undrede os over det´ Jesus sagde: "Forklar os hvad det betyder."
Jesus så på os og sagde: "Jeg er det brød, hvis I hører på mig vil det gøre jer mætte for altid. I forstår det nok ikke endnu, men bare rolig det kommer I til.
Alt hvad jeg fortæller har jeg hørt og lært af min fader som er Jehova."
Nej hør nu, udbrød en af vennerne. Du er da et menneske, selvom du er noget særligt.
Jesus smilede: "selvfølgelig er jeg et menneske, men den jeg kalder far, er min skaber, han er førsteårsagen til jeg er her, og også at du er her.
Hvor tror du vi alle sammen er kommet fra oprindeligt."
Vennen svarede tøvende jeg har lært i synagogen at alt er fra Gud Jehova.
"Du har svaret rigtigt" Den der har skabt alt, er min fader.
Han sagde engang til mig "Lad os (to) skabe mennesker." Det lød mærkeligt i vore ører.
Ligesom din far laver lædervarer, selvom du er med til det, er det dog din far der ved hvordan det gøres - ikke?
Min ven nikkede langsomt, noget forstod han og vi, men ikke helt.
Som vi sad der blev vi klar over der var mere end blot far og mor, og vore bedsteforældre.
Gud stod bag det altsammen også Jesus, som han selv havde fortalt. Men hvad var Jesus, i grunden. Vi måtte vide mere.
Jesus slog en mild latter op og så på os: " Kære drenge, jeg ved I er forvirrede, men Gud er vores allesammen far og jeg er hans søn, sådan er det. Hold fast ved det, og glem det ikke.
"Nu er det ved at blive sent sagde jesus. I må hellere gå hjem. Jeg og disciplene har stadig mere at tale om, som I også vil lære når I bliver modne. Men gå nu og hold fred."
Det lovede vi, fuld af undren over det vi havde hørt.
Min tanke er der i biblen findes nærmest uendeligt mange små skildringer som kan formes i ens fantasi, når man elsker Guds ord, og læser det. Gør det!
Henne ved Zions porten stod han sammen med en lille gruppe af disciple. Jesus havde en helt ny lære, der havde vakt vor interesse for at høre noget mere, vi blev nærmest draget for at finde ud af hvad det handlede om.
Jesus sagde. "kom lad os gå over på den anden side af dalen til oliebjerget"
Vi gik ud ad porten og ned af den stenede sti. Det var et lille følge på en vel 8-9 personer med os drenge.
Jesus kom med en af sine små taler vi elskede at høre.
"det er godt I følger mig drenge, selvom stien her er hård og stenet at gå på. Men det er det værd"
Jeg vil fortælle jer mere når I følger med. Den der ikke vil følge med, hører ikke ordet.
Det tog ikke så lang tid at gå op på bjerget og Jesus foreslog, et sted han kendte med gamle oliventræer der gav skygge for den brændende eftermiddagssol.
"Sæt jer ned, lad os spise og tale sammen" sagde Jesus.
En af disciplene havde en stor pose med godt brød som en af kvinderne i byen havde givet til dem. Der var også noget nypresset olivenolie, til at dyppe brøddet i, og lidt salt. Vi spiste og lod olien fedte vore fingre, som vi bagefter tørrede af i græsset.
Jesus begyndte at tale, vi spidsede ører og lyttede opmærksomt.
"se disse gamle træer" sagde Jesus. "De har stået her i århundrede og har betragtet Jerusalem ovre på den anden side.
Byen ser fredelig ud, alligevel har træerne været vidne til meget. "Hvad synes I drenge"
er her ikke fredeligt? Vi nikkede bekræftende.
"Det er sådan Guds rige er, sagde mesteren. Som træerne her der aldrig strides, sådan skal mennesker også være"
"I drenge har sikkert lært håndværk af jeres far, og det samme har jeg.
Min far i himlen har lært mig alt hvad der er værd at vide om ham.
Vil i høre mere?"
Ja svarede vi ivrigt, fortæl fortæl.
Godt sagde jesus.
Er I blevet mættte af brødet, og Jesus fortsatte.
Det brød I har spist har gjort jer mætte idag, men jeg har en anden slags brød.
Nu skete der det som vi havde ventet på, en særlig stemning bredte sig, og Jesus ansigt fik et lyst skær over sig, og han løftede sin stemme lidt og sagde på sin rolige måde.
"Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Det var ikke Moses der gav jer brødet fra himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra himmelen. 33 For Guds brød er det der kommer ned fra himmelen og giver liv til verden.“
I det samme tog den disciple der hed Johannes en lille pung frem med skriveredskaber og tog et notat. Hvorefter han sirligt lagde det på plads igen.
Vi undrede os over det´ Jesus sagde: "Forklar os hvad det betyder."
Jesus så på os og sagde: "Jeg er det brød, hvis I hører på mig vil det gøre jer mætte for altid. I forstår det nok ikke endnu, men bare rolig det kommer I til.
Alt hvad jeg fortæller har jeg hørt og lært af min fader som er Jehova."
Nej hør nu, udbrød en af vennerne. Du er da et menneske, selvom du er noget særligt.
Jesus smilede: "selvfølgelig er jeg et menneske, men den jeg kalder far, er min skaber, han er førsteårsagen til jeg er her, og også at du er her.
Hvor tror du vi alle sammen er kommet fra oprindeligt."
Vennen svarede tøvende jeg har lært i synagogen at alt er fra Gud Jehova.
"Du har svaret rigtigt" Den der har skabt alt, er min fader.
Han sagde engang til mig "Lad os (to) skabe mennesker." Det lød mærkeligt i vore ører.
Ligesom din far laver lædervarer, selvom du er med til det, er det dog din far der ved hvordan det gøres - ikke?
Min ven nikkede langsomt, noget forstod han og vi, men ikke helt.
Som vi sad der blev vi klar over der var mere end blot far og mor, og vore bedsteforældre.
Gud stod bag det altsammen også Jesus, som han selv havde fortalt. Men hvad var Jesus, i grunden. Vi måtte vide mere.
Jesus slog en mild latter op og så på os: " Kære drenge, jeg ved I er forvirrede, men Gud er vores allesammen far og jeg er hans søn, sådan er det. Hold fast ved det, og glem det ikke.
"Nu er det ved at blive sent sagde jesus. I må hellere gå hjem. Jeg og disciplene har stadig mere at tale om, som I også vil lære når I bliver modne. Men gå nu og hold fred."
Det lovede vi, fuld af undren over det vi havde hørt.
Min tanke er der i biblen findes nærmest uendeligt mange små skildringer som kan formes i ens fantasi, når man elsker Guds ord, og læser det. Gør det!