Lediggang som sådan er ingenlunde en rod til ondt

"Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod til Ondt, tværtimod den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig."
Citatet fra Enten-Eller handler ikke om, at man skal slikke sol og flade ud foran fjernsynet. Derimod mener Kierkegaard med citatet, at det vigtige i livet ikke er, at producere og have travlt, men tværtimod lidt populært sagt at finde sig selv.
- Det betyder lidt det samme, som når vi i dag taler om stoisk ro. Om at hvile i sig selv, siger Peter Thielst.
For Kierkegaard var travlhed noget af det værste. Han så på folk, der levede i overhalingsbanen med øje for profit og produktion, som forhastede.
- Folk, der har travlt tager ikke livet alvorligt, mener Kierkegaard. De tror det handler om at præstere noget, om at efterlade store slotte og imperier. For ham handler livet om eftertænksomhed og at fordybe sig i tilværelsens gåder. Og udefra ligner det jo ledighed, siger Peter Thielst.
I dag - 200 år - efter sin fødsel inspirerer Søren Kierkegaard fortsat læsere.
Her er seks små eksempler på, hvad Kierkegaard har skrevet, og hvad det betyder: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/05/05132729.htm

Bortset fra at Søren Kierkegaard uomtvisteligt ikke havde indsigt i begrebet: "fjernsyn".

"Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod til Ondt, tværtimod den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig."
Citatet fra Enten-Eller handler ikke om, at man skal slikke sol og flade ud foran fjernsynet. Derimod mener Kierkegaard med citatet, at det vigtige i livet ikke er, at producere og have travlt, men tværtimod lidt populært sagt at finde sig selv.
- Det betyder lidt det samme, som når vi i dag taler om stoisk ro. Om at hvile i sig selv, siger Peter Thielst.
For Kierkegaard var travlhed noget af det værste. Han så på folk, der levede i overhalingsbanen med øje for profit og produktion, som forhastede.
- Folk, der har travlt tager ikke livet alvorligt, mener Kierkegaard. De tror det handler om at præstere noget, om at efterlade store slotte og imperier. For ham handler livet om eftertænksomhed og at fordybe sig i tilværelsens gåder. Og udefra ligner det jo ledighed, siger Peter Thielst.
I dag - 200 år - efter sin fødsel inspirerer Søren Kierkegaard fortsat læsere.
Her er seks små eksempler på, hvad Kierkegaard har skrevet, og hvad det betyder: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/05/05132729.htm

Det er fint med ledighed – ferie – men ikke for andres regning. Det er at leve på nas. Det kan ske, at man bliver ledig. Fair nok, men man er pligtig til at klare sig selv, hvis man overhovedet kan. At havde for travlt er ikke godt, men er dybest set folks egen sag.

En amatørslægtsforsker i min familie påstår, at jeg er i familie med Kierkegaard i lige linie.

Stressede mennesker er uintressante! [f]

Så vidt jeg kan google mig frem til, fik Søren Kierkegaard ikke nogen børn.

Så vidt jeg kan google mig frem til, fik Søren Kierkegaard ikke nogen børn.

Det er min mor som har fortalt det, og det er hendes tante som har forsket i slægten. Min mor kunne ikke finde på at lyve om sådan noget, og jeg kan ikke mindes, at hun nogensinde har løjet om noget. Derimod kan hun godt have fået forkert fat i det med den lige linie, som måske ikke er startet ved Søren Kierkegaard, men ved en i hans nære familie.
Nu er hun død, og det er hendes tante også, så jeg kan ikke spørge dem, hvordan det hænger sammen.
Det er vel sandsynligt, at det slægtstræ eksisterer, men jeg går ikke så meget op i det, at jeg vil undersøge sagen, når det er så langt ude i familien (jeg har ikke set min mors tantes to piger, siden de var teenagere) - jeg synes bare, det er en sjov tanke.

http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Det skulle være ganske enkelt at finde frem til dine tipoldeforældre. Du kender vel din mors fødselsdag og fødesogn? Vælg Kirkebøger og amt. Kender du ikke navnet på herredet, springer du blot direkte til sogn. Det bliver så blot en meget længere liste, du skal vælge ud fra.
Ved din mors dåb står der, hvem hun var datter af, og sandsynligvis også, hvor disse blev viet henne og hvornår. Så kan du let finde dette bryllup, og her vil det fremgå hvem, der er dine oldeforældre.
Efterhånden som du kommer længere tilbage i det attende århundrede, jo mere sparsomme er informationerne, og der skal lidt mere arbejde til; men det er stadig rimelig til at have med at gøre tilbage til 1814, med mindre særlige omstændigheder spiller ind.
Du kan også med stor fordel gøre brug af folketællingerne på denne side: http://www.ddd.dda.dk/soeg_person.asp Der vil du få kendskab til alle beboerne i en husstand, og hvorledes de er i familie med hinanden. Det er en database, og her skal du huske på, at selv om man har tastet ind på den i over 15 år, er ikke alt kommet med endnu.
Den bedste arbejdsgang fra cirka 1870 og bagud er skiftevis at benytte det ene og det andet medie. Bemærk, at i folketællingen fra 1845 og senere, står fødesognet angivet.
Skulle du gå fuldkommen i stå, så er der nogle behjælpelige mennesker på dette forum: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/board,2.0.html, der måske kan klare problemet.

Go´ ide´ med den slægtsforskning .... 😉

Så bruger Anklageren ikke så meget tid her på siderne.... 😃

Mor kunne ikke finde på at lyve om sådan noget!
Æblet falder sjældent langt fra stammen.
😃