Det bedste navn for det som Darwin grundlagde, er 'evolutions-teorien'. Husk på at skønt Darwin var den første til at udgive en bog, har vi forbedret i 150 år. Vores nuværende viden (og sikkerhed), er mange gange større end hvad Darwin nogensinde vidste i hans levetid.
Først skal man lære at kende forskel på ordet "teori" og "videnskabelig teori".
http://www.netleksikon.dk/t/te/teori__videnskab_.shtml
* Evolutionsteorien er en videnskabelig teori.
Videnskabelige teorier 'bevises' ikke. De laver forudsigelser, som man kan efterprøve ved et forsøg. F.eks. kan man forudsige, ud fra teorien, at hvis man graver et bestemt sted, i en bestemt dybde at man vil finde rester efter en ukendt uddød art. Hvis man finder hvad man ledte efter, styrker det gyldigheden af din teori. Hvis du ikke kan finde det (eller måske finder noget uventet), skal din teori laves om.
* I de 150 år vi har tilføjet ny viden om teorien, er den kun blevet styrket.
* Der findes INGEN fornuftige beviser mod evolution.
* Evolutionsteorien er lige så velfunderet som atom-teori, elektricitet og tyngdekraft.
Læs mere om evolution her:
http://evolution.dk/
------------------------------------
Vi mennesker har et dybt ønske om at forstå den verden vi lever i. Vi har det i dag, og vi havde ønsket for hundrede tusind år siden. Vi kunne nemlig brugte det til at overleve.
Hvis vi vidste hvordan dyrene opførte sig kunne vi lettere få mad. Hvis vi kendte til årstider kunne vi undgå at fryse ihjel. Vi føler GLÆDE ved at forstå verden, for vi bliver bedre til at overleve NÅR vi forstår den. De to ting hænger nøje sammen.
Hvis vi får et SVAR på disse spørgsmål, bliver vi "tilfredse" . Uanset om det er en rigtig forklaring eller ej. Bare den gør dig tilfreds --- og du overlever hvis du tror på den. Du blev naturligvis 'straffet' for at tro, at du kunne flyve ved at hoppe ud fra et bjerg. Det vi som ofte kalder for "sund fornuft" er, at tro på det der holder dig i live. Men at tro at torden var lyden af en hammer eller gedebukke, var ikke -så- farligt.
Hvis vi så fik lidt tid til overs, og måske satte os om et varmt bål, med lidt mad i hånden, kunne vi sikkert tænke langt og længe. Vi spurgte os selv,
* hvad stjernene, regnbuer og månen var på himlen?
* hvorfor det blev nat og dag?
* hvad var lyn og torden? Hvad var ild?
* hvad var forskellen på levende ting og døde ting?
Og naturligvis : hvor var vi kommet fra, og hvad skete der når vi døde? Man kendte nok sine forældre og måske deres forældre, men hvor var DE så kommet fra?
Derfor har stort set alle folkeslag på jorden på eet eller andet tidspunkt fundet (på) en forklaring. I må huske på, at disse opstod for tusindvis af år siden, så man vidste formodentligt knapt nok, hvad der lå mere end et par hundrede kilometer væk. Man kendte måske et par hundrede mennesker. Derfor havde man heller ingen forestilling om, hvor GAMMEL jorden i virkeligheden var, og hvor gammelt livet var. Man forestillede sig måske, at menneskeheden var et par HUNDREDE generationer gammel. Vi havde ingen FANTASI til at forestille os 'milliarder af år', at tingene skulle have set anderledes ud.
-
Mennesker fortolker ting omkring dem, ud fra dét at være menneske : Måske fandtes mægtige væsner, med følelser og vrede, som i sorg lod regn falde som tårer, var vred og lod lynene glimte på himlen i vrede som når man slog sin flinteøkse mod sten, eller at det var et mægtigt åndedrag der fremkaldte stormen. Måske var -vi- selv skabt, som når vi selv lavede et spyd i træ, eller en krukke af ler.
Fordi vi så sådanne mægtige 'væsner' i naturen, håbede vi på at de kunne hjælpe os : Blev vi syge, håbede vi på med et offer - en gave- at formilde dem, og håbede på at det ville gøre os raske. Hvis der var tørke, dansede man måske en dans for at regn-guden igen skulle lade det regne, man byggede en figur til ære for guden. Hvis der intet skete, havde vi måske gjort noget, der havde gjort væsnerne vrede.
Guder og skabelsesmyter er på denne måde meget menneskelige. En naturlige konsekvens af, hvad man forestillede sig, når man sad i mørket omkring bålet.