Netop idag sku jeg jo være glad..!!

-mit liv er alt i alt efter lang tid blevet et godt liv, jeg er normalt så glad udadvendt, og en humør spreder, som venner bare elsker at være sammen med..
Altid denne her..
Eva hvor får du det dog fra..??
Jeg har døtre der har støttet mig og stadig gør det, trods det modvind jeg har været i..
Men, det der trygger mig er min kære brors død, den hænger over mig som en mørk sky, og det særligt i disse dage og værdst i dag..
-da han skulle have fyldt 46 år imorgen, og jeg må den tunge gang til kirkegårde..
Han blev bare revet væk, og der var så meget usagt..
Men om jeg fatter...!!
Det bliver ved med at hænge trods det nu til februar er 11 år siden han blev dræbt på stedet i en tragisk solo ulykke..
Jeg havde lige talt med ham i telefon og vi havde sku da nogle aftaler..!!
Er dette fordi jeg er så forbandet god til pokerfjæset, og bærer mit smil med byrde, og ikke tillader mig selv, at være rigtig ked, og ej heller vise det..
Hvor længe skal det blive ved..??
Han var min ven, bror, største fortrolig, og ikke en gang min x-mand fik den plads han havde i mit hjerte.
-så stort et menneske, altid livsglad, og som jeg humørfyldt, når han kom ind i et rum, så ændrede det sig..
Disse tanker er tilegnet min bror Bjarne der var her med stil..
-så mange kunne have lært noget af den mand..
Bare tanker jeg måtte have ud..

/Mummi

Magtesløshed er en grim ting.
1974 var mit personlige sorte år, mistede først en klassekammerat, så min spillelærer som var den væsentlige årsag til jeg kom frem i lyset, og blev professionel musiker sidenhen, - til sidst min far.
At jeg så senere i livet har mistet flere, der i blandt min mor i starten af 90'erne, samt en rigtig god kammerat der døde efter at blive rullet i det indre København, og senest hele to småbørn nogle venner havde, - ER MEGET HÅRDT!
Til dig har jeg kun at sige: "Tiden læger alle sår, men den heler ikke de ar man får på ryggen"
(Lyder nemt at sige følgende) The Show Must Go On, ~...men uanset hvad man gør, så fortsætter livet!
Derfor tænk altid positivt, der er en langt dybere mening med hvorfor man bliver 'udsat' for den slags.
MHV *FedeBritt*

Alle har vi prøvet og miste, så vi kender til din sorg og kan føle med dig!
Ting i fortiden kan ikke ændres, men man kan prøve at leve vidre bedst muligt og det gør du.... lad smilene holde en pause, lad tårene løbe og give plads til dine smil igen.
Vi venter, Kærligste hilsner!

jeg forstår dig godt, jeg mistede min yngre søster for godt 2 år siden, hun døde af kræft, hun boede så langt væk som i Kenya, jeg talte med hende i tlf. så længe hun kunne, hun døde hjemme. Men ved du hvad, jeg drømmer så tit om hende om natten, og om min far og mor, som døde for mange år siden, og det er som om jeg virkelig har været sammen med dem, jeg savner dem alle, ja som fb skriver tiden læger alle sår, men den tager ikke savnet efter dem man elskede, især ikke som med din bror der var så ung, min søster var 62, men så brandgodt ud, og det er altid forkert når det er nogen der er yngre end en selv, min søster fik sin aske strøet ud over en sø i Kenya, et land som hun elskede, så jeg kan ikke besøge en grav, og mine forældre kom i de ukendtes grav, efter eget ønske, men det betyder ikke noget for mig, for de lever i mit hjerte, og som sagt jeg er sammen med dem ofte om natten i drømme. Jeg nyder ellers at læse dine vitser og morer mig meget, men sådan er det jo at være menneske, at have mange facetter, og det har du ihvertfald, mange tanker fra mig til dig

ind i mellem...
Du kommer aldrig til at glemme, og det skal du heller ikke.
Jeg mistede min mor alt for tidligt, men hun er hos mig hver dag, men til højtiderne fyldes jeg med vemod... jeg fornemmer at som årene går, bliver tankerne lidt mere muntre og det er de sjove ting der huskes bedst....
Så mummi , det er helt ok at du er lidt trist, og husk at i morgen vågner du atter op til en lys dag...

-tak for dine søde ord..
-der klart giver stof til eftertanke, og ja jeg tror også et eller andet sted , at der er en større mening med de hændelser/prøvelser vi blir udsat for som menneske, livet igennem..
-og jo..
Det er nok den mærkedag imorgen der gør det hele noget sværerer..
-det at se hans navn , nu "bare" ridset ind i en sten, gør så forbandet ondt..

Kærligst Mummi
-dog med et smil i det hele ;O)

at miste et menneske, der fylder meget i éns liv.
Det gamle ord "tiden læger alle sår" holder ikke ret godt, men det bliver forhåbentlig mindre smertefuldt med årene.
Men jeg tror ikke, du skal forvente, at det nogensinde bliver "let" - men det er heller ikke det, du ønsker, vel ?
Din sorg viser, at din bror var vigtig for dig, og jeg synes, det er helt OK at græde over et så stort tab. Det kan godt være, at dine omgivelser ikke helt forstår, hvorfor du så mange år efter stadig har det svært, men tag dine følelser som noget positivt og noget værdifuldt, der fortæller dig, at du var tæt bundet til din bror.
Tag dig den "time-out", der skal til. Græd, hvis du har behov for det. Glæd dig over minderne. Og fortæl dine omgivelser, at du har behov for det på den måde.
Og glæd dig også over, at du KAN føle så stærkt.
Mange tanker fra mig.

-med din søsters aske..!!
Det smukke i dette her var , at min bror boede Ved Sahl oppe ved Skive med hans kone der efter et ½ år "bare" fik en ny mand..
-dette gjorde først lidt ondt, men siden har jeg vendt dette, til at se det fra hendes side..
Hun var den der i det her var mere ensom en vi, han havde jo været der hele tiden i 15 år, for hende..
De skulle ha´haft kobberbryllyp et halv år efter..
Hun flyttede langt væk med den nye mand, men lod mine forældre få urnen flytte på Hasle Kirkegård derefter, så de kunne kigge lige over til ham hver dag, se dette var smukt gjordt af hende , da hun som hustru havde det sidste ord i dette..
Tak for din dejlige kommentar..

Kærligst Mummi

-til dig Sjover...
Smilene kommer igen, det sikkert..
-blev bare lige pludseligt ramt så forbandet ag vemod, og ja..
Som FB skrev "The Show Must Go On..!!"

Kærligst Mummi

-netop disse højtide der er som værdst..
Og jeg er sikker på , at vi kommer det længere og længere væk, men det er også da vi selv er relativt unge, og vlore kære "bare" bliver revet væk, at det gør det noget værre , tro jeg..
Tankerne om alt det der var planlagt frem i tiden..
Men dit indlæg fik mig da også til, at tænke, at han ville ha´sagt;
Op med humøret "Betteskid" (hvad han som regel kaldte mig..) det går alt sammen... ;o)
Også varme tanker til dig fra mig..
/Mummi

-gav mig rigtig meget, og ja..
Det er jo det..!!
Jeg skal være bedre til, at indrømme, at det jo rent faktisk er nogle af de allerbedstre egenskaber man kan have som menneske..
og, ja vi var tæt..
-nu griner jeg da også over, at jeg efter skolen og ofte når vi var kommet hjem, tit var skide sur på ham, han gik lige en klasse over mig..
-han ville altid beskytte mig, og til tider var det nærmest flovt for mig, at de andere i skolegårde drilled med, at Eva; Hun bare fik Storebror til at hjælpe sig. Hi hi

Kærligst Mummi

Jeg forstår dig; jeg kan ikke tale om mine døde søskende uden at få tårer i øjnene, og er jeg alene med mine tanker, tudbrøler jeg stadigvæk efter 8-9 år. Men ved du hvad Mummi, - hvor har vi grund til at være taknemmelige og glæde os over, at have kendt mennesker, der har kunnet få disse følelser frem i os, ikke? Op med humøret, vi har brug for dig!

...man har også lov til at være ked af det indimellem, så kan man bedre sætte pris på de gode ting her i livet.
Jeg føler med dig, jeg har også mistet en bror. Men det var en hel anden historie. Min storbror (jeg havde 3) havde været psykisk syg det meste af sit liv efter at have været narkoman. Der han blev 50 år, for 2 år siden, valgte han, at nu ville han ikke længere!
Det havde han forsøgt før, men denne gang lykkedes det for ham.
Kan man tilgive? Hvad fik han ud af sit liv? Var det spildt? Heldigvis efterlod han sig hverken kone eller børn, kun os, forældre, søskende og øvrig familie. Selv om man i baghovedet havde ventet det, er det et chok når sådan noget sker. Han var nået så langt ude, hvor man ikke længere kan hjælpes.
Jeg fik senere at vide, at han tilsyneladende også var alvorlig syg, og han var bange for læger og hospitaler, så måske var det det bedste for ham! Han fik fred!
Idag har vi andre søskende fået et tættere forhold til hinanden. Vi sætter mere pris på hinanden og prøver at mødes noget oftere.
Når jeg mindes ham tænker jeg på den tid hvor jeg var barn, for der havde vi vores bedste tid sammen.
Men for dit vedkommende har det været en tragisk ulykke, og det er umuligt at forstå eller acceptere. Der er så mange meningsløse dødsfald her i livet. I min søns klasse er der to piger der har mistet deres mor pga kræft, hvordan fortæller man disse piger, at livet går videre?
Jeg har nogle gange lyst til at holde dem tæt ind til mig, og græde sammen med dem, for at få al sorgen ud. Men man holder aldrig op med at sørge, man lærer bare at leve med det.
Stor kram til dig Mummi, jeg vil tænke på dig... også imorgen

-igennem dette medie formår, at række nogen en hånd, et smil, en tanke, varme..
Det gør du Jackie ;o)
Og man/jeg formår at læse dette mellem linierne, at de der komme med en kommentar på mit indlæg, som dette, er ens venner på trods af afstand, mere eller mindre ukendthed..
Jeg elsker sku virkeligt , alle mine SOL-venner, i er venner på en speciel måde ;O)

Tak Jackie ;O)
Knus Fra Mummi/Eva

at miste en man holde utrolige meget af, men som der er en anden der skriver tag dig tid til at komme af med det.Det er trods alt dejligt at høre at den alt for korte tid du fik sammen med din bror var en god tid,og at i har haft mange gode stunder sammen,og at det netop er dem at du tænker på når du er ked af det.Men kender godt den tid hvor dem man holdt af er døde og det bliver deres fødselsdag eller den dag de gik væk,min fætter blev 34år min svorger 42år,der køre det hele lige som i sort.
KNUZZ her fra

Kære Mummi... og alle i andre.
Gennem en meget kær ven, der har oplevet det samme tab som mange af jer beskriver, fik jeg kendskab til et forum der er et rigtig godt mødested, når man trænger til den støtte, som kun de der selv har prøvet det på egen krop kan give.
Besøg http://www.soeskendekram.dk
For alle os udenforstående, er det utrolig let at sige "op med humøret" og "tiden læger alle sår"... men det er bare ikke altid HELT sandt.

-at du her kommer med en kommentar Sniper..
Netop du har fået mig til, at sende min bror varme tanker så tit..
Og det kommer sig af dit profilbillede ;O)
-min bror var så vild med sit militær, han var Kampvognsskytte, og åndede og levede for det..
Som jeg skriver på min hjemmeside, hvor jeg er ved at lave en mindeside for ham..
-Der var sku lidt BS. Ckristiansen i ham ;O)
Tak for din kommentar..

Kærlige smil fra Mummi

-mange tak for et brugbart link, ikke kun for mig, men så sandeligt også for mange mange andre...
kærligst Mummi

Jeg mistede min far da jeg var 9 år, er 17 i dag. Han døde af kræft. Mange siger; "Jamen, så kan du nok alligevel ikke rigtig huske ham" MEN JO!.. og 8 år efter, det gør stadig enormt ondt.
Han har også fødselsdag i morgen og selvfølgelig gør de dage et eller andet ved en, og højtiderne og familiesammenkomsterne bliver engang i mellem tomme.
For mig hjælper det at få grædt ud når det hele bliver for meget. Få snakket med nogen om det. Her har min mor været en enorm stor hjælp, da hun på alle områder kan sætte sig ind i mine tanker. At min mor har været et "modspil" til sorgen og ikke bare medynk har været vigtig for mig.
Jeg tror på ingen måde det nogensinde går over, men jeg gør alt for at tænke på min far og være glad i mens.
Tiden læger alle sår? Jeg er overbevist om, at såret efter at have mistet blive til et ar. Men det ar bliver forhåbentlig mindre og mindre ømt.
Tænk på de mistede med et smil. For nogle hjælper det at græde, men ja - "The show must go on!"

Det gør mig ondt...
Jeg har fundet ud af noget.
I starten spørg folk, om klarer den, om man er okay. På det tidspunkt gør det så ondt, at man slet ikke orker at stå ansigt til ansigt med den smerte... Man smiler, og får folk til at forstå, at alt er som det skal være.
Så på et tidspunkt kommer den tid, hvor man har brug for at snakke om det. Hvor man har brug for de spørg til det, spørg om hvordan man har det. Men nu tror de man har det helt fint, og det er jo ved at være længe siden! Men det er jo netop nu man har brug for det.
Nogle ting kommer man aldrig over.. Man har brug for det bliver taget op engang imellem... det behøver ikke være hver dag, men engang imellem...
men smilet narre. Smil og folk tror du er glad. Jeg er ligefrem kendt for mit smil. Hvis jeg en enkelt dag.. nej et øjeblik ikke smiler.. tror folk at jeg er ved at dø. Men... de nævner det. og jeg smiler, og så er alt jo bare godt igen!
Smilet er et farligt våben. og jeg tror du kender det lidt for godt.
Med varme og kærlige knus

-uh, nej...
At nogen dog bare kan tænke tanken, at du skulle ha glemt din far..
Et af de vigtigste mennesker i et barns liv, et sådan menneske glemmer man aldrig, der vil altid være noget han sagde eller gjorde med dig i de første år hvor din barndom tog form, som du vil mindes..
Tak for din kommentar , og et på forskud stort tillykke med dagen imorgen ;o))

Kærlige tanker fra Mummi

-du og jeg har gjordt vore erfaringer med det der, som jeg kalder det; Berømte Pokerfjæs, det kan koste og med det har man måttet betale en pris der til tider har været lidt barsk..

Knus og søde tanker fra
/Mummi

Desværre....
Jeg må indrømme.. mit humør også er lidt for depri...

-du skal se det går over ;o)
Det er som det var tidliger idag, en fase jeg lige måtte igennem, og jeg havde denne forbandede nedtur over dagen imorgen, at skal på kirkegården..
Det huer mig aldrig, men dog skulle der så lidt til at vende bøtten her til aften..
"Nej ikke lidt, jeg skulle bare ha´noget andet at tænke på, og lidt dejlig varm familiehygge.."
Min ældste datter og dejlige svigersøn kom, og min datter fortalte, at nu havde hun være på kirkegårde og ligge sin blomt hos sin onkel, da hun skal på job imorgen..
Hun have ryddet lidt op der fjernet visne blade, sat friske blomster, og det gjorde mig sku så glad, at min tøs selv havde været der og haft sin nye kæreste med..
De kom ydermere med noget jeg så brændende har ønsket mig til mit nye hjem.. En indiansk Drømmefanger..
-jeg har haft en ide om, at den vil fange og holde mine inderste drømme hos mig, jeg har "ævlet" om denne , og nu skulle jeg altså have den..
Den hænger nu i mit soveværelse, og mit humør er noget bedre her til aften..

Og inden jeg så mig om, havde de samlet lillesøsters reol, og flyttet om på hendes værelse, og gjordt det hyggeligt for hende der på hendes "nye hummer" -og hængt spejle op for mig, alt imen jeg lavede en god middag til os..

Smil det hele skal nok gå..!! -det ved jeg min bror ville ha´sagt også.
Knus fra Mummi

Det er som taget ud af min mund...
Jeg tror, han var en kanon bror... Nyd det og husk det! Et eller andet sted har du en masse gode minder, og du husker ham som noget godt... Du kender min bror... eller min historie...
Husk altid på det gode, og du har ret... selv de mindste ting kan få ens humør vendt...