vil gerne dø idag

jeg er langt ude og vil gerne dø idag
så hjælp mig

Hvad får dig til at ønske dette?
Knus
Pigen

Hej.
Kort og godt vil jeg blot opfordre dig til at tænke dig om en ekstra gang.
Uanset hvor håbløst alt ser ud, så vil man komme over det. Tro mig. Jeg har prøvet lidt af hvert.
Og i bund og grund er livet skønt. En gave man har fået og som man bør værdsætte. Hvis du afslutter det vil du måske gå glip af den store glæde der kunne vente lige rundt om hjørnet? Ingen kender dagen før den er omme. Måske går du glip af dit livs kærlighed? Prøv at se positivt på de ting der sker omkring dig(ved det er let at være optimist på andres vegne, men prøv). Ingen fortjener at skulle tage sit eget liv, så ret ryggen, gå en tur og smil til de mennesker du møder. (også selvom dit hjerte græder) Tro mig. De vil smile tilbage til dig! Et smil er det mest smittende der findes.
Så endnu en gang...LAD VÆRE MED AT GØRE DET.
venskabeligt knus og et kæmpe smil til dig.
Og tag så lige og skriv tilbage imorgen(senest) ikk'?

Kære langt nede!
Jeg ved hvordan du har det.. jeg har selv nogle dage hvor jeg virkelig ikke kan komme ud af sengen og bare ønsker at jeg var død. Jeg kan slet ikke finde nogle positive grunde til at leve og har allermest lyst til bare at gøre det forbi. Men så er der nogle meget få dage hvor jeg lige kan holde ud at være til.. de er meget sjældne, men de er der.. og de gir' mig lyst til at kæmpe.. jeg ved hvor meget min familie og kæreste holder af mig og hvor kede af det de vil blive hvis jeg døde... og i sidste ende føler jeg også at jeg har fejlet hvis jeg dør.. jeg vil fandme igennem det her! og jeg ved det nok skal lykkes. Men det kræver at man virkelig vil det og at man har nogle der kan støtte en hvis man har brug for det.. Mit råd til dig er: prøv at finde nogle ting i livet der gør dig glad. Også selv om det er små ting. Men ting der virkelig gør dig glad og godt tilpas. For mig er det f.eks at stå op om morgnen og høre fuglene synge.. hvis man finder nogle ting man elsker ved livet får man det bedre.. Jeg ved det er svært, men du skal ikke give op...
Håber du kan bruge mit svar!
Knus&Kram
Louise

mon, det hjælper..
Sådan har jeg det også nogle dage, men så kommer men..
Nej, jeg er sgu´ mere værd, jeg giver ikke op, jeg er en figther og mine børn.
Nej, den kunne jeg ikke gøre det imod.
Knus, op igen

Kontakt mig omgående på elizafriis@hotmail.com

Kærlig hilsen
Eliza

Hej, håber du har det bedre i dag. Jeg har det meget svært selv, tænker på det samme pga ullyklig kærlighed, men nej jeg er ung, smuk, afslutter snart en høj uddannelse, og mit liv er værd at live selv om jeg er afvist og ked af. Prov at tænke på de smukke ting i livet. Være glad, prøv på det. Livet er hård for nogle men der venter mange gode ting i fremtiden. Kram. En trist der ser frem til det bedre.

Hvorfor mig?[:*(]
Hun er kold, glemt, forladt.
Alt betyder intet og intet betyder alt.
Hvem bryder sig om hvad hun føler, og tænker?
Ingen kan se hvor forfærdeligt hun har det indeni.
Hvor meget smerte, hvor mange tårer.
Hvor ofte hun skriger inde i sig selv om hjælp.
Hvor mange tanker der går gennem, hendes ellers
så rolige hoved. Ingen kan høre den stemme der taler til hende, inden i hendes hoved. Det er kun hende der kan høre. Kun hende der skal høre den. Kun hende der skal adlyde den. Hun kæmper for at komme igennem alt det onde, der har lagt sig som en tåge omkring hendes ellers så gode og varme hjerte. Hun skærer i sig selv. Dybere og dybere for hver gang. for hver en tåre,
for hver en skuffelse hendes knuste hjerte kan klemme ud. Hun var ellers så stærk. Så glad. Så perfekt. Så lykkelig.
Dem der passede på hende blev onde. De kan sikkert stadig ikke se det. Se det onde, de gjorde mod hende, den uskyldige.
Hvad er der så tilbage? En lille pige. Uden smil, med et knust hjerte. Knuste drømme. Ingen selvtillid og ingen at stole på.
Selvtilliden som pludselig forsvandt, som ved et trylleslag.
Hun er så ulykkelig og ødelagt at hun må græde sig selv i søvn hver aften. Hun kan ikke finde meningen med hverken det ene eller det andet. Hun kan ikke koncentrere sig.
Der er så meget at holde styr på. Blod er hendes eneste trøst.
Det føltes varmt. det føltes på en eller anden syg måde, som liv.
Det er varmt, bevægende og den eneste ting hun selv kan kontrollere.
Det får hende til at føle sig stærk og i live. Men hvad er det for et liv?
En begyndelse til had, vrede og depression. Det er ikke et liv, men hvem skal fortælle hende det nu? Hun har ingen. hun er smadret indeni og er
for langt ude, til selv at kunne se det.
Hvad vil du? Kan jeg bruge det du siger, føler eller tænker? til andet end at få mit hjerte knust? Til andet end at blive ødelagt indeni?