ønsker at bortadoptere mit barn

ahhh ok.... ikke helt.
Men mit barn mangler en far og hvis nu en mænd ønskede sig at være delefar.. så var tilbudet her.
Men man ikke må det. Fordi reglerne er at man skal være gift i to år og at det skal være til gavn for barnet.
Barnet ville jo have glæde af en far, som gad barnet...fremfor en biologisk, der ikke vil.
Burde man ikke have mulighed for at adoptere sit barn til en villig mand, som ville være der for barnet selv om man ikke bor sammen og kun er venner ?
Det ville jo være til gavn for barnet at have EN far.
Anonym

En mand kan da godt være der for et barn selvom han ikke har adopteret barnet! Synes bare du skal være glad, hvis du har en god ven som ønsker at være i barnets liv - der er mange fordele ved at have en "voksenven" som en slags erstatning for den manglende forælder.
Er helt enig i at det kan være til stor gavn for et barn at have både en mor og en far der vil det, men sådan er verden altså bare ikke idag for rigtig mange børn...

...men hvor er den biologiske far henne ?

...at man kan få en "pap"bedstemor. Jeg gik på en uddannelse, hvor der også var en alene-mor til to børn og hvor faderen heller ikke viste interesse for dem. Hun havde en erstatningsbedstemor og det fungerede super godt. De havde en fast ordning, som hed hver tirsdag/torsdag eftermiddag til aften. På denne måde fik hun tid til sig selv og evt. sene forelæsninger.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det må være utrolig hårdt at være mor 24/7. Jeg er selv alene-mor, men har dog en supergod far, så jeg klager selvfølgelig ikke (kun lidt engang imellem ;o).
Jeg ved at man kan søge om en pap-bedstemor....men er faktisk lidt i tvivl om hvor man gør det....næh vent, jeg har faktisk set i ugeavisen nogle gange, at der søges efter disse papbedstemødre. Så måske kunne det være en mulighed??
Held og lykke ;o)
Knus
-A

uden at undskylde.
Det spørgsmål hører jeg jo tit. Men som mange ved, så har fædre ikke samværspligt eller omsorgspligt overfor deres børn.
Anonym

hvis man havde muligheden for at adoptere, så havde man rettigheder og muligheden for at få barnet, hvis der skete moren/mig noget.
Anonym

dersuden er jeg for velfungerende til at komme i betragtning.
Ligeledes til aflastningsfamilier, man skal være nede med flaget for at få hjælp.
Ligesom der skal lig på bordet før man vil lave noget vej farlige veje.
Anonym
men tak for dit svar :-)

jeg sidder selv i den situration at min datters far render ind og ud af hendes liv og det jo langt fra barnets tav.
Jeg forstår godt du tænker hvad nu hvis der sker dig noget osv. den tanke har jeg selv haft da min datter bor hos mine forældre og ønsker ikke hun kommer ned til sin far da han vender på en terlerken.
Det bedste råd jeg kan give dig er at gå til en advokat det koster selvf lidt men der kan du skrive et slags "testemente" om hvad du vil dit barns bedst hvis du ikke er her mere. der er selvf ikke nogen garanti hvis faderen dykker op alligevel men det er en god start for hvis der sker dig noget så til der blive taget stilling om barnet når de har læst dit "testemente"
MVH K

Da jeg læste indlægget om en ekstra bedstemor kom jeg straks til at tænke i disse baner. Ved ikke om det på nogen måde kan hjælpe dig men ville da lige lufte ideen.
Du kunne evt. få en ung pige i huset. Hvis det skal være en der kan være noget reelt for dine børn skal du nok have en over 20 og nogle vælger også at søge ekstra bedstemødre på de sider hvor man kan søge unge piger i huset. Siderne er disse:
www.ung-i-huset.dk
www.ung-pige-i-huset.dk
Jeg ved ikke om det på nogen måde kan være aktuelt, du kan også få en "barnepige" som bare er der samtidig med dig nogle dage så i hygger jer sammen med børnene. Jeg har selv været ung pige i huset og tilknyttet 2 forskellige familier. Man får et helt specielt og tæt forhold til familien og især til børnene.
Ved som sagt ikke om det på nogen måe var en ide, men ville bare lige lufte den alligevel.
Med venlig hilsen
UngPige21.

Med hensyn til det med at have en som kan tage sig af sine børn hvis du dør, kan du så ikke skrive en form for testamente eller gøre en til værge. Børnene har vel en værge fra da de blev døbt eller hva?!? Altså faddere...

Hejsa
ved ikke om det er til hjælp.
Men syndes du at han er den rette få dit barn så lad ham få barnet uden alt det papir besvær intil vidre. også om nogle år kan i gå i krig med papir arbejdet få så bliver det lidt nemere da barnet så er knyttet til (far´en) og det er sjældent at myndighederne så nægter det.
jeg har selv en dreng som kommer her ved mig, som ikke er min bio.og jeg har ingen papir på ham overhovedt.. men bliver behandlet som om han er. og mor´en og mig er også kun go´e venner..
Det eneste du enlig skal gøre er at give din tilladese til at manden må hente barnet i dagpleje/børnehave..også kommer resten stille og roligt hen af vejen..

dine ideer er gode, men en ung pige i huset på lav inkomst er noget af en udskrivning.
Og det giver jo ikke barnet en far.
men ideerne er gode nok :-)
Anonym

Du kan jo altid lave et børnetestamente hvor du giver udtryk for hvor du ønsker at dit barn skal være hvis du skulle dø før barnet er myndigt.
Min mand og jeg har ingen søskende, så hvis vi f.eks. begge omkommer i en ulykke, så har vores gode venner indvilget i at tage børnene til sig.
Mvh en mor til to

Nu var det ikke meningen, at vennen skulle have barnet, men have en far :-)
Anonym

men det giver vist ingen garanti for, at de så får barnet, kun at man peger på dem som mulige og ønsklige forældre for ens barn. ?
Anonym

Der er INTET juridisk i at være fadder til et barn. En fadder skal "blot" opfostre barnet i den kristne tro. At man ofte vælge faddere til sit barn som man også ønsker som værge er en anden sag.
Men der SKAL et testamente til, og hvis det bliver vurderet at den ønskede værge ikke er egnet, så skal der findesen ny, og så bliver socialforvaltning osv indraget.

... der er INGEN garanti, men hvis den valgte er egnet som værge er der ingen problemer. Mener det er de sociale myndigheder der går ind og vurderer sagen.
Min mand er jurist og har siddet med en del børnetestamenter, heldigvis har meget få blevet "sat i værk", men han har ednu ikke oplevet at de valgte værger ikke blev godkendte.
Mvh en mor til to.

mister deres rettigheder med den adfærd.
Jeg har ingen kontakt med faren og han render ikke ind og ud af barnets liv...gud ske lov.. det ville være synd for barnet.
Anonym

og vist bare lidt af en tradition :-)
tak for oplysningen
Anonym

jeg var begyndt at læse om loven men, dengang fik vi at vide at den bio..far har fem år´s fortrygelses ret (surt), selvom han hade overdraget alle rettigheder til mor´en. så det gjor vi ikke mere ved den gang, det er 3 år siden nu..
Sorry det var ikke ment på den måde, at han skulle have ham..

misforstå hinanden :-)
*Ja, har hørt om 5 års-reglen, det helt ude af proportioner, at retten til udeblivelse rækker sig over fem år, så kan moren gå i usikkerhed og uvidenhed i al den tid.
Anonym :-)

ja desværre har morén den usikkerhed med sig..men den danske lov er ikke altid logisk i forhold til virkligheden..

Faderen el moderen som vælger at gå fra den anden part burde overhovedet ikk have lov til at komme tilbage og kræve noget som helst. Med mindre at denne har vist interesse i at ville se sit barn og at denne er gået pga de måske ikk kunne sammen. Jeg har selv en lille pige vis far har meldt at han gerne vil se hende, men ja han kommer jo aldrig selvom han må komme når han vil. Han nægtede også han var far til hende og skrev under på han var far uden rettigheder. Og da dommeren så læste det op spurgte han om jeg ikk ville skrive under på fælles forældremyndighed, hvor på jeg svarede som han gjorde "DET VIL JEG TÆNKE OVER" han har truet mig tit med at blive gift og så tage den lille fra mig, men min piges rådgiver vil ikk give ham lov til det, da han ikk vil stoppe med at ryge hash og ja min datter har astma og kan så ikk tåle ryg og den slags. Hold da op jeg tror jeg kan skrive meget mere. DER SKAL SÅ SIGES JEG HAR ALDRIG NÆGTET HAM AT SE HENDE OG HAN HAR OGSÅ GJORT MANGE FLERE TING SOM HAR GJORT AT JEG IKK SYNS HAN SKAL HAVE RETTIGHEDER.

jeg snakkede med statsamtet som har fast sat samværdet da jeg ikke ville finde mig i han kom og gik oms han ville. og nu han endnu engang blevet væk og snakkede jeg med amtet og så fik jeg dælme smidt i hovedet
" man kan ikke bestemme om faderen skal se sit barn eller ej"
men om de vil fjerne samværdet nææ jeg har måtte skrive ind til dem og ansøge om stoppelse af samværdet.
det er dælme ikke barnets tav det er ski mere forældrenes behov :-(
Men vær glad for du er så heldig han slet ikke er der mere så du slipper for alle de problemer

gad vide om det er den samme fader vi har til vores børn gg for det lyder godt nok som min datters belastende fader..
K

Jeg kan godt se, at du har det svært med sådan en far.
Det er svært at sætte sig ind i din situation, men den lyder opslidende.
Anonym

Nej det er ikke 100% sikkert de "får" barnet, bare fordi man ønsker det..
Jeg har selv lavet sådan et testemente, men det er fordi jeg ikke ønsker faren skal have hende..
For han har aldrig været der for hende, han er voldlig mod andre og har tæsket mig..
Så fordi han har siddet inde, er der lidt større chance for han ikke får hende, men stadig ikke 100& sikkert..

for kompliceret. Sæt nu du ikke kunne med denne mand?
Det er nemmere at have barnet for sig selv, på den måde styrer du egenhændigt begivenhedernes gang.
Nu har min datter jo, som bekendt for nogle på solen, selv sagt nej tak til samvær med sin far. Hendes betingelse, hvis hun skulle være sammen med sin far var, at jeg også skulle være til stede. Det ved hun godt er fuldstændig utopisk, hvorfor hun hellere vil være helt fri.
Hvor jeg vil hen med det? Jo, det betyder ALT, at mor og far er glade for hinanden. Det gælder også papforældre!
Af samme grund, er jeg stadig single, da jeg ikke ønsker at komplicere tingene ved at kaste mig ud i et forhold som måske ikke holder og dermed yderligere skade min datter.
Jeg ser det ske omkring mig gang på gang. At nu er den og den gået fra hinanden, de har været gift og skilt en gang begge parter har børn, så fandt de sammen og nu skilles de også. Jeg synes det er på tide, at man indser som forældre, at det ikke er livet om at gøre at leve i tosomhed, men at det drejer sig om at koncentrere sig om at børnene oplever en tryghed efter skilsmissen, som de sikkert ikke oplevede mens mor og far var i krise og som det tager år om at genoprette efter bruddet!
Tryghed og stabilitet fremfor en PAP! (Som måske er en and) 🙂Ja jeg kunne ikke lade være!
Min mmening Løvemor

utroligt. Troede faktisk ikke du havde ret i at man skulle bo sammen eks. antal år, men det har sandelig.
Lige som dig, forstår jeg det ikke helt, for jeg synes jo du har ret i din tankegang vedr. at barnet får en far der ønsker at være far ;0)og hvis en mand skriver under på adoption, skriver han under på samvær med barnet og han påtager sin økonomisk forpligtelse...
hmm... synes overhovedet ikke det giver mening
Sommer Smil til dig herfra

Til dit indlæg vil jeg sige, at voksne mennesker også har brug for kærlighed.
Jeg taler ikke om papfædre, men om en far. :-)
Anonym

tak for svar :-)
Anonym

Det kommer naturligvis an på sitiationen og de betingelser man har og ens alder. Man har brug for kærlighed. Men denne kærlighed behøver vel ikke entydigt at komme fra det modsatte køn?
Er det ikke nok med den kærlighed du får fra dit barn, som elsker dig over alt på jorden?
jeg kan jo kun tale for mit eget vedkommende. Da jeg for godt 5 år siden tog min datter under armen og flyttede fra hendes alkoholiserede og psykopatiske far, har min nu 10årige datter nydt at have min udelte opmærksomhed. Og den kærlighed og glæde jeg oplever hver dag, er alt rigeligt for mig. Så ved jeg at det er det helt rigtige jeg har gjort og jeg har kæmpet for.
Manderoller er der rigeligt af, dels fra skolekammeraters forældre, dels fra skolelærere og pædagoger. Så hun savner ikke nogen PAPfar til at udfylde denne del af hendes liv.
Men selvfølgelig liv og behov er forskellige og ikke mindst er der stor forskel på piger og drenge.
Løvemor

hvornår er dit barn født og hva hedder faderen?

det er det skam også, men ja jeg ville da også ønske jeg kunne finde en rigtig sød fader figur til mine piger.

Jeg mener ikke, at der er rigeligt med mandelige rollemodeller. :-)
Og et sidespor i´forhold til mit spørgsmål.
Så mener jeg ikke, at man som voksen kvinde har nok i længden i kærligheden til sit barn.
Man har også behov for at blive elsket af det modsatte køn, da man også har et voksenliv og behov der.
Hvis man lever og ånder for sit barn, så kan faren være, at man lever sit liv og drømme igennem barnet.. barnet har brug for sine egne drømme og støtte i dem. ;-)
Anonym

Jeg kan sagtens følge dig. Og muligheden er også at jeg personligt bliver ramt af Nemesis, som så ofte før.
Jeg lever og ånder bestemt ikke for mit barn, men har nok i den kærlighed jeg får igen, føler jeg da.
Det jeg studser ved, er den higen, nærmest desperate trang til at finde en erstatning for manden/kvinden som er væk.
Jeg har mødt 1 kvinde og 1 mand ud over mig selv, der finder sig selv og tænker på tryghed for sit barn førend og lige tager en time out, inden man kaster sig ud i den næste eventuelle katastrofe! Og jeg har set flere katastrofer end jeg har set successhistorier, som så går dobbelt udover børnene.
Jeg ved ikke hvem af os to der er på et sidesspor. Jeg har sagt min mening om adoptionspapfarmand. Nu er du jo inde på noget helt andet, nemlig dit behov. Og det er netop derfor jeg kommer ind på mine betragtninger i den retning.
Men misforstå mig ikke, jeg synes det er et godt emne og har sat en masse ting igang.
Venligst Løvemor

Sæt nu det lod sig gøre at du lovmæssigt fandt en far der adopterer dit barn. Så finder du en kæreste. Hvor er du så henne mht barnets tarv?
Løvemor

der har en far.
Vil du dermed sige, at folk der er fraskildte ikke skulle indgå i nye relationer❓Fordi det ikke er barnets tarv, da de jo har en far ?

som sådan, men at voksne mennesker har et behov for kærlighed udover det til deres børn.
At voksne mennesker med tiden komme til at savne voksenkontakt, voksensamtaler.
Det var da ærgeligt at du har mødt så få mennesker ud over dig selv som sætter barnet højere end et forhold. Det vi faktisk mange der gør.
Anonym

Jeg siger hvis du nu fik bortadopteret dit barn til en glad og god far. Han har nu papirer på, at han er dit barns retmæssige adoptivfar. Så vidt så godt. Efter nogen tid går du hen og forelsker sig i en ny mand og så vil i gerne stifte familie og denne far vil meget gerne anekterer dit barn?
Inden du flyver i tasterne så reflekter lige over hvad dette ville munde ud i af rod, ikke mindst for hovedpersonen!
Løvemor

Hvad taler du om? Voksenkontakt kan man da, hvis man har et normalt voksenliv, single eller ej sagtens få. Kolleger, skolerelationer og fritidsinteresser.
Hvis du tænker på den kærlighed der en sjælden gang imellem rammer os i forbindelse med forelskelse, som en slags sindssyge, som tager al ens energi og som indbærer vidunderlig sex? Ja så er det noget af det man må give afkald på, selvom behovet naturligvis er der.
Betragt det ikke som et angreb på dine og masser af andres værdier, jeg siger det er umuligt at få alt, hvis man også vil søge at stille alle tilfredse.
Jeg er da udemærket klar over at der er masser ud over mig selv og de to jeg lige tilfældigvis har mødt, der sætter barnets tarv førend et forhold. det er stadig mit indtryk at mange efter et forlist ægteskab har travlt med at finde en ny partner!
Løvemor

til alle tider betyde rod :-)
Men nu er det mere emnet jeg ønskede at debattere og ikke personlige forhold.
Nemlig spørgsmålet om adoption og muligheden af det.
Anonym

... og hører kun det du vil...
fortsat god dag.
Anonym

at det skal være sådan hvorfor skal moderen ikke have mere at sige selv om hun ikke er her der er jo en grund til mange mødrte gør som de gør er det virkeligt så svart at respektere en mors ønske...!!

hun er fra 2003 og faderen hedder kristian

Beklager meget, men jeg reflekterer over det du siger og forholder mig til dit oprindelige emne, hvad er det nu lige jeg har overhørt?
Løvemor

Du vil gerne, hvis muligheden var der rent lovmæssigt, bortadopterer dit barn! jeg stiller en mulighed op, og du bliver, fornemmer jeg et eller andet sted sur over svaret?
Hvorfor det? Hvis du vil debaterer, er du nødt til at se tingene fra flere vinkler, ellers er der ingen grund til at debatere eller?
Jeg prøver på at komme med en realistisk vinkel på tingene. Jeg mener, hvis du som par ønsker at adoptere et barn, er det svært nok i forvejen.
Det du ønsker er utopi/ Man kunne måske tale om, at det skulle blive lovmæssigt OK, at adoptere som enlig? Men jeg tror aldrig på at det ville gå, hvis dette barn allerede har bor hos en vefungerende mor eller far.
Det kan du da ikke mene er ikke at forholde mig til emnet? Ellers så har jeg da helt misforstået hvad det er du vil debaterer og så undskylder jeg meget.
Løvemor

og så har du en tendens til at gøre dig bedre end andre.
ikke ondt ment.

Kristian hvorfra?
min hedder det samme

Iflg. Danmarks statistik er der 16.385 der hedder Kristian - så jeg tror chancerne er ret spinkle for at det er din fyr.

Du kommer til at uddybe det for jeg forstår ærligt talt ikke hvad du mener.
Jeg gør mig bestemt ikke bedre end alle andre, jeg fortæller om mine erfaringer og tager udgangspunkt i de ting jeg selv oplever i det virkelige liv og render ikke af med generaliseringer. Det kan vel næppe tages for at jeg tenderer til at være bedre end andre?
jeg har heller aldrig påstået at min løsning er den rigtige. Den ene mening kan være ligeså rigtig som den anden. Men du lyder som om du kommer til kort med dine korte og kryptiske svar til mig. Ligesom min tråd længere nede ikke er søgt kommenteret af dig?
Løvemor

men alligevel ikke
Hvad med at tænke på sådan noget før barnet kommer.
annaanonymos

....er barnet..?
Jeg kunne godt være interesseret....!
iv mig en måde jeg kontakte dig på..!
Jeg kan sikkert ikke blive en far, men måske noget der ligner.

Hey, det er faktisk en meget god ide.. en der er til at tygge over. Jeg kan slet ikke se, at der skulle være noget mod dette, blot at det sker i en tidligere alder.

ham her er fra brønshøj og hedder lund til efternavn.

farligt at skrive sådan... ;0)
Vi er jo mange enligt mødre, der mangler en mandlig-rollemodel til vores drenge, jeg har to stk. der godt kunne bruge - mand - at være sammen med ind imellem....
Søndags smil til alle
Og super god dag...

At lade en du ikke kender ret godt adopterer dit barn !!
I Guder, stakkels unge -
En far for enhver pris er meget lidt gennemtænkt og et risikabelt foretagende -
Husk : dit barn fortjener en mor, der handler både med hjerte OG fornuft -
guller

Tænk dig dog om... vi taler om en ven jeg har kendt siden jeg var 15 år... det er 20 års venskab... som har været der for barnet og mig.
Hvor står der at jeg er villig til at bortadoptere til en vildt fremmed jeg lige har mødt ?
Anonym

Hvorfor kan han ikke bare fungere som far i praksis? Hvorfor er det vigtigt, at det bliver officielt? Det betyder jo ikke noget rent følelsesmæssigt :-)
Mange hilsner
dr100

at vi ikke skulle komme med personlige eksempler i denne debat?
Løvemor

Da vi flyttede for snart 6 år siden, ramlede vi heldigt nok ind i søde naboer til begge sider, hvor begge bedre halvdele var gode og velfungerende fædre, den ene kom nærmest til at udfylde den rolle hendes egen far aldrig var i stand til. Så hun nærer stor kærlighed til denne dejlige familiefar. Men jeg har da aldrig tænkt tanken at han skulle have muligheden for adoption!
Men tanken, "Hvorfor F......! kunne du nu ikke have fundet dig sådan en mand i stedet for den idiot du fik barn med?" Har strejfet mig masser af gange. :)
Jeg tror det er vigtigere at finde/støde ind i gode og sunde rollemodeller i stedet for en ny far, pap eller adoptiv. På den måde får barnet genskabt respekten og troen på det modsatte køn!
God aften
Løvemor

når folk forestiller sig de vildeste ting... som at man vil bortadoptere sit barn til et nyt bekendskab.

Anonym

gør at den biologiske far ikke pludselig gør visse krav.
Som reglerne er nu kan han jo blive væk....og bare dukke op om nogle år og gøre krav.

Jeg forstår godt din tankegang i den retning. Jeg tror så også at det bliver nemmere for dig (læs kvinder i din situation) at få lavet lovgivningen om på lige netop det område. Hvis han ikke indenfor et år har fundet ud af at han er i stand til at tage sig af sit barn, bortfalder rettigheden, i barnets tarv.
Ellers er det Yt! Jeg synes det pt er helt ude i skoven, som lovgivningen er nu.
Jeg synes stadig at den biologiske far skal bøde med bidraget, for sit ansvar, da der ikke var noget til hinder for at han kunne lave barnet vel?
Vise versa for kvinder naturligvis, hvilket jo er mere sjældent end med mænd.
Løvemor