Ekskærester er noget fanden har skabt!

Jeg er sammen med en dejlig mand den dag i dag. Og alligevel kan jeg savne min ekskæreste gennem 6 år. JEg så netop et billede af ham på det famøse facebook med hans lille nye baby og kæreste. Tænk han elskede mig så meget - og nu elsker han en anden. Jeg vil ikke være sammen med ham igen, for vi var som hund og kat - hvorfor dælen skal jeg så få kvalme når jeg kigger på et billede af ham og hans nye lille familie. Jeg har, hvad jeg skal ha - men har jeg mon stadig ejerfornemmelser over, at min ekskæreste går ud og kaster kærligheden på en anden. Det er sygt, det ved jeg godt[:|]Især fordi det er 3 år siden nu. Jeg vil videre!

jeg er fløjtende ligeglad med hvad min exer laver idag, om de har unger osv.

Det regner jeg også med, jeg bliver på et tidspunkt. Men han var mit første lange forhold. Min første rigtige kæreste. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det - jeg vil ikke være sammen med ham igen. Men jeg savner hans personlighed, hans gode humør. Og jeg ved ikke, hvorfor det piner mig lidt, han har stiftet familie med en anden pige. Jeg vil gerne have barn med min mand - som om, jeg må gerne, han må ikke.

Det tager tid at slippe grebet helt og det er altid lidt svært, når de finder har funde en anden. Men det kommer med tiden, tro mig🙂
Jeg må tilgengæld være født med et andet sind. Når jeg er kommet over dem, så er jeg kommet over dem. Jeg har aldrig nogen problemer med at komme mig over en ekskæreste. Jeg er rigtig glad for at mit sind er sådan indrettet, for jeg har da virkelig set mine venner/veninder lide under gammelt savn😕

Det er jo bare en omforandring en mere reele der tricker den illusoriske hvor du levede med en mand under troen på at være den eeste ene, dette har du sikkert følt rigtigt, og nu viser det sig at der også kunne være andre...
Det er vel bare det der er lidt svært at forolde sig til, som du vel også skriver, men vi har vel brug for illusionen, og deri ligger det irrationelle og utopiske som altid vil drille os :)

Hej Karen,
Ja jeg har også siddet lidt og læst herinde omkring folk og deres ekskærester. Det slår mig, at det overvejende er piger, som har det her problem? Du er så heldigvis ikke en af dem🙂

Kære Livsglad,
Jeg ved nu ikke, om jeg tror på den eneste ene. Jeg tror vi passer sammen med en masse mennesker. Og jeg VED jeg passer bedre sammen med den mand, jeg har nu. Men det ændrer ikke det faktum, at jeg har svært ved at kaste eks'en ud af hovedet og bare være 100% ligeglad med hvad han laver. Han var trods alt en kæmpe del af mit liv - som om jeg var delt i 2 og han var den ene del.

....og glem ham den anden.
Han vil altid være en del af din fortid, men lad ham ikke ødelægge din nutid. Se fremad og nyd din nye kæreste og værn om det og jer.
Der er vel en grund til at du og din eks. gik fra hinanden? En grund til at I stoppede? Og alle husker vel den første kærlighed som noget særligt, men sjældent folk bliver sammen med ham eller hende, da de fleste er ret umodne når de møder den første og ikke er klar over hvem de kan sammen med og ikke kan sammen med.
Synes det lyder som om du plager dig selv lidt med din fortid - og hvis dit tidligere forhold virkelig var så godt, hvorfor gik I så fra hinanden??
Og hvis du nu virkelig skulle tage tråden op fra fortiden - ville du så gerne være papmor for hans barn, som han har med en anden kvinde?? Tingene og situationen har ændret sig - I er begge kommet videre og har stiftet nye familier - hvorfor ødelægge det?
Lyder som om det var ham der gik fra dig, men derfor behøver du jo ikke stadig "hige" mod ham???
Han er fortid og lad ham forblive fortid - han er vel ikke bedre værd, siden at han (måske) droppede dig? Du fortjener vel bedre end ham, når han ikke kan se dine gode værdier? Ellers var I vel også blevet sammen.
Tænk fremad og prøv istedet for at tænke på alle de dejlige ting og oplevelser du kan have i fremtiden med din nye kæreste/mand.
God vind
Realisten

mener bare.. mnnesker har svært ved at blive reduceret, det er vel det du føler?
han har fundet en anden, dvs han kunne leve uden dig, det skal man da lige vænne følelserne til, ikke blot fornuften :)

ret. Og jeg ville også så frygtelig gerne bare leve nu og her og ikke tænke tilbage. Det er bare nemmere sagt end gjort. Og ja der var en grund til vi gik fra hinanden - vi kørte hinanden psykisk ned, fordi vi til sidst kun kunne skændes. Men det husker man jo ikke. Sjovt nok husker man kun de gode ting.