Lidt stof til eftertanke *
http://www.watchman.dk/site/Aktuelt/Pottemagerens_Hus_Arrangementer/index.php/1608/SELV_NU_er_der_h_b_for_DK_
SELV NU er der håb for DK.
Det er ikke kompliceret at vende en nations skæbne fra mørke til lys, fra kaos til orden, fra ulykke til lykke, fra minus til plus. Med mindre vi forsøger at gøre det i egen kraft. For “mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. “ (Ordspr. 14:12)
Guds ønske
Når det gælder nationerne, også Danmark, er det Guds ønske, at alle mennesker skal frelses, så at vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. (1. Tim. 2:3-4)
Hvorfor ikke?
Hvorfor ser det så helt anderledes ud? Fordi vi tror, vi kan gøre det uden Gud.
I kølvandet af den frygtelige terrorhandling i Norge kom følgende løsningsidéer frem for at forebygge mere af samme slags:
Mere politi, efterretning, kontrol, næstekærlighed, humanisme, demokrati, hensyn, integrering m.m.
Det er alle menneskelige løsninger, hvor vi uafhængig af Gud forsøger at løse samfundets problemer. Samtidig med at de samme ministre er ansvarlige for abortlovgivning, pornoen og uden hæmninger bruger medieverdenen til film og spil med vold, mord, hor, satanisme m.m.
Hvis det er de midler, vi ta’r i brug, så bliver det ikke kun kompliceret at vende en nations skæbne - men UMULIGT.
De samme ministre er ansvarlige for, at Evangeliet fjernes fra vore skoler for i stedet at blive erstattet af religion og humanisme.
Anne Graham
Efter en skolemassakre i USA blev Billy Grahams datter, Anne, stillet følgende spørgsmål af en journalist:
"Hvorfor greb Gud ikke ind og sparede disse unge menneskers liv? I kristne siger jo, Han er almægtig og kærlig."
Anne svarede: “Den amerikanske lovgivning har bedt Gud forlade vore skoler for mange år siden. Ingen kristen morgensang, ingen kristendoms undervisning, ingen respekt for Guds ord og karakter i vore skoler.”
Er det samme ikke tilfældet med vore skoler?
Hvordan?
2. Krønikebog 7:13-14 siger:
“Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, hvis jeg befaler græshopper at æde landet, eller hvis jeg sender pest over mit folk, og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.”
Nøglen ligger hos “mit folk, som mit navn er nævnt over”.
Hvis du påkalder Jesus som din Herre og Frelser, hører du med til “mit folk”, og vi skal vende os fra vore onde veje.
Onde veje er ikke kun bankrøveri, hor og mord. Det er også bagtalelse, sladder, jalousi, manglende tilgivelse, overmod og mere af samme skuffe.
Vil vi vende os fra vore onde veje, vil Gud gøre det, vi ikke kan: Læge vores land.
Allerførst
I 2. Krønikebog står der også: ...”ydmyger sig og beder og søger mit ansigt.”
Hvordan kan vi forvente, at Gud læger vores land, når bønnemøderne i Guds kirke er de mindst besøgte?
Det til trods for, at der i 1.Tim. 2:1-2 står:
“Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger.”
Allerførst er allerførst. Har bønnen den allerførste og største betydning i din kirke - i dit liv?
En håbløs situation
Kong Josafat af Juda stod i en håbløs sitution. Hærene fra Ammon, Moab og Edom angreb Juda.
Men Josafat var en gudfrygtig konge. Han samlede folket og bad:
“Du vor Gud, har du ikke i sinde at standse dem? Vi står magtesløse over for denne mægtige hær og ved ikke, hvad vi skal gøre - men vi stoler på dig!«
Alle Judas mænd stod foran Herrens tempel med deres koner og børn.
..... så lød der et profetisk ord, som de fulgte - og som førte dem til sejr.
Det er ikke svagt at sige:
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre - men vi stoler på dig.
Læs hele beretningen i 2. Krønikebog kapitel 20.
Selv nu
Også på Joels tid var israelitterne i en håbløs situation. Menneskelig set var der ingen udvej.
Men for Gud er alt muligt. Det onde er ikke noget problem for Gud. Guds problem er snarere, at vi, der kaldes ved Hans navn, er overfladiske og ligegyldige - og vil ikke tage ansvar.
Midt i den håbløse nationale situation sagde Gud i Joel 2:12-17,
“SELV NU! siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage!
Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud!
For Han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab;
Han kan fortryde ulykken.
Måske vender Han om og fortryder og lader sin velsignelse blive tilbage, så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer til Herren jeres Gud.
Stød i hornet på Zion! Udråb en hellig faste, udråb en sørgefest!
I skal samle folket og hellige forsamlingen; I skal bringe de ældste sammen og samle børn og spæde.
Brudgommen må forlade kammeret, bruden sit brudekammer.
Mellem forhallen og alteret skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige:
“Vær barmhjertig mod dit folk, Herre! Gør ikke din ejendom til spot, så folkeslagene håner den.
Hvorfor skal man sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?"
Folket blev skånet
På Joels tid fandt Gud en rest, det stillede sig i gabet og bad, omvendte sig fra synd og ligegyldighed og fastede.
Guds svar i Joels Bog 2:18-19,
Da brændte Herren af nidkærhed for sit land, Han skånede sit folk.
Herren sagde til sit folk: “Se, jeg sender jer korn, vin og olie, så I bliver mætte. Jeg gør jer ikke mere til spot blandt folkeslagene.”
Dette skete for Israel - og det kan ske for Danmark og ethvert andet land.
Gud vil gerne godtgøre os alt det, fjenden, satan, har stjålet fra os: Vore børn, vores ungdom, ægteskaberne, hjemmene m.m.
Vil vi?
Muligheden for lægedom, genoprettelse og godtgørelse for Danmark er også til stede.
Spørgsmålet er: Vil vi bøje os for Ordet og gå frem efter Guds betingelser?
Eller vil vi sige og handle, som folket gjorde på profeten Jeremias’ tid.
Vi læser flg. i Jeremias 6:14-19,
De siger letsindigt:
“Fred, fred!”, skønt der ikke er fred. De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke.
Derfor skal de falde blandt faldne; når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren.
Dette siger Herren:
“Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!”
Men de svarer: “DET VIL VI IKKE!”
“Jeg stiller vægtere ud for jer, lyt til hornet!”
Men de svarer: “DET VIL VI IKKE!”
Hør derfor, I folkeslag, forstå, du folkeforsamling, hvad der skal ske dem.
Hør, du jord: Jeg bringer en ulykke over dette folk, den er frugten af deres planer.
For de lyttede ikke til mine ord, de forkastede min lov.”
Sikke en tragedie. Gud kunne endnu engang have helbredt nationen. Men folket ville ikke spørge efter Guds gamle stier, som er Ordet.
Vores fælles bekendelse
Jeg håber, du vil være med til at gå imod denne humanistiske, stolte, selvophøjende antikristelige tidsånd, der siger: “Det vil vi ikke!”
I stedet vil vi sige til Gud, vores Himmelske Far:
“Tilgiv os vores stolthed!
Tilgiv os vores uafhængighed af dig!
Her er vi og ved ikke, hvad vi skal gøre - men vore øjne er vendt mod dig - og fra dig forventer vi hjælp og vejledning.”
Mens vi venter, siger vi:
“Vi vil spørge efter de gamle stier - og vi vil vende tilbage til dem.
Vi vil lytte til vægterhornet - og vi vil selv være med til at blæse alarm.
For I tillid til dig stoler vi på, at
SELV NU er der håb for Danmark -
SELV NU er der håb for vore børn og unge -
SELV NU er der håb for de modne og ældre -
SELV NU er der håb for vore familier -
SELV NU er der håb for vores regering og kongehus -
SELV NU er der håb for hver eneste forvildet og fortabt sjæl.
For du er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab;
Du kan fortryde ulykken, hvilket vi beder dig gøre.
Herre, nådige Gud! Vend vores skæbne og godtgør os alt det, vi i vores dårskab har mistet, da vi vendte os fra dig, så at græshopperne åd vores afgrøde, ranede vore børn, stjal vore unge og ødelagde vore hjem.
Lad os igen glæde os i dig og erklære og erfare,
AT LEVE GUD NÆR ER MIN LYKKE -
ER VOR LYKKE -
OG HAR VI DIG, DA HAR VI ALT - DA HAR VI LIVET.
Himlen er det sted, hvor du er! Og hvor du er - der vil jeg være! Intet på jorden har betydning i sammenligning med det at kende dig!
Om så mit helbred svigter, og livsmodet synker - da er Gud den samme! Han er mit hjertes styrke, Han er altid min!
At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Gud og fortælle andre om alt, hvad Han har gjort.
Lad vores fælles bekendelse, overgivelse til dig og virke for dit Rige føre til en national reformation og vækkelse.
Det beder vi om med taksigelse, i Jesu Navn, amen!”
Citat slut
God weekend til alle [sun] [l] [sun]
SELV NU er der håb for DK.
Det er ikke kompliceret at vende en nations skæbne fra mørke til lys, fra kaos til orden, fra ulykke til lykke, fra minus til plus. Med mindre vi forsøger at gøre det i egen kraft. For “mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. “ (Ordspr. 14:12)
Guds ønske
Når det gælder nationerne, også Danmark, er det Guds ønske, at alle mennesker skal frelses, så at vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder. (1. Tim. 2:3-4)
Hvorfor ikke?
Hvorfor ser det så helt anderledes ud? Fordi vi tror, vi kan gøre det uden Gud.
I kølvandet af den frygtelige terrorhandling i Norge kom følgende løsningsidéer frem for at forebygge mere af samme slags:
Mere politi, efterretning, kontrol, næstekærlighed, humanisme, demokrati, hensyn, integrering m.m.
Det er alle menneskelige løsninger, hvor vi uafhængig af Gud forsøger at løse samfundets problemer. Samtidig med at de samme ministre er ansvarlige for abortlovgivning, pornoen og uden hæmninger bruger medieverdenen til film og spil med vold, mord, hor, satanisme m.m.
Hvis det er de midler, vi ta’r i brug, så bliver det ikke kun kompliceret at vende en nations skæbne - men UMULIGT.
De samme ministre er ansvarlige for, at Evangeliet fjernes fra vore skoler for i stedet at blive erstattet af religion og humanisme.
Anne Graham
Efter en skolemassakre i USA blev Billy Grahams datter, Anne, stillet følgende spørgsmål af en journalist:
"Hvorfor greb Gud ikke ind og sparede disse unge menneskers liv? I kristne siger jo, Han er almægtig og kærlig."
Anne svarede: “Den amerikanske lovgivning har bedt Gud forlade vore skoler for mange år siden. Ingen kristen morgensang, ingen kristendoms undervisning, ingen respekt for Guds ord og karakter i vore skoler.”
Er det samme ikke tilfældet med vore skoler?
Hvordan?
2. Krønikebog 7:13-14 siger:
“Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, hvis jeg befaler græshopper at æde landet, eller hvis jeg sender pest over mit folk, og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.”
Nøglen ligger hos “mit folk, som mit navn er nævnt over”.
Hvis du påkalder Jesus som din Herre og Frelser, hører du med til “mit folk”, og vi skal vende os fra vore onde veje.
Onde veje er ikke kun bankrøveri, hor og mord. Det er også bagtalelse, sladder, jalousi, manglende tilgivelse, overmod og mere af samme skuffe.
Vil vi vende os fra vore onde veje, vil Gud gøre det, vi ikke kan: Læge vores land.
Allerførst
I 2. Krønikebog står der også: ...”ydmyger sig og beder og søger mit ansigt.”
Hvordan kan vi forvente, at Gud læger vores land, når bønnemøderne i Guds kirke er de mindst besøgte?
Det til trods for, at der i 1.Tim. 2:1-2 står:
“Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger.”
Allerførst er allerførst. Har bønnen den allerførste og største betydning i din kirke - i dit liv?
En håbløs situation
Kong Josafat af Juda stod i en håbløs sitution. Hærene fra Ammon, Moab og Edom angreb Juda.
Men Josafat var en gudfrygtig konge. Han samlede folket og bad:
“Du vor Gud, har du ikke i sinde at standse dem? Vi står magtesløse over for denne mægtige hær og ved ikke, hvad vi skal gøre - men vi stoler på dig!«
Alle Judas mænd stod foran Herrens tempel med deres koner og børn.
..... så lød der et profetisk ord, som de fulgte - og som førte dem til sejr.
Det er ikke svagt at sige:
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre - men vi stoler på dig.
Læs hele beretningen i 2. Krønikebog kapitel 20.
Selv nu
Også på Joels tid var israelitterne i en håbløs situation. Menneskelig set var der ingen udvej.
Men for Gud er alt muligt. Det onde er ikke noget problem for Gud. Guds problem er snarere, at vi, der kaldes ved Hans navn, er overfladiske og ligegyldige - og vil ikke tage ansvar.
Midt i den håbløse nationale situation sagde Gud i Joel 2:12-17,
“SELV NU! siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage!
Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud!
For Han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab;
Han kan fortryde ulykken.
Måske vender Han om og fortryder og lader sin velsignelse blive tilbage, så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer til Herren jeres Gud.
Stød i hornet på Zion! Udråb en hellig faste, udråb en sørgefest!
I skal samle folket og hellige forsamlingen; I skal bringe de ældste sammen og samle børn og spæde.
Brudgommen må forlade kammeret, bruden sit brudekammer.
Mellem forhallen og alteret skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige:
“Vær barmhjertig mod dit folk, Herre! Gør ikke din ejendom til spot, så folkeslagene håner den.
Hvorfor skal man sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?"
Folket blev skånet
På Joels tid fandt Gud en rest, det stillede sig i gabet og bad, omvendte sig fra synd og ligegyldighed og fastede.
Guds svar i Joels Bog 2:18-19,
Da brændte Herren af nidkærhed for sit land, Han skånede sit folk.
Herren sagde til sit folk: “Se, jeg sender jer korn, vin og olie, så I bliver mætte. Jeg gør jer ikke mere til spot blandt folkeslagene.”
Dette skete for Israel - og det kan ske for Danmark og ethvert andet land.
Gud vil gerne godtgøre os alt det, fjenden, satan, har stjålet fra os: Vore børn, vores ungdom, ægteskaberne, hjemmene m.m.
Vil vi?
Muligheden for lægedom, genoprettelse og godtgørelse for Danmark er også til stede.
Spørgsmålet er: Vil vi bøje os for Ordet og gå frem efter Guds betingelser?
Eller vil vi sige og handle, som folket gjorde på profeten Jeremias’ tid.
Vi læser flg. i Jeremias 6:14-19,
De siger letsindigt:
“Fred, fred!”, skønt der ikke er fred. De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke.
Derfor skal de falde blandt faldne; når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren.
Dette siger Herren:
“Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!”
Men de svarer: “DET VIL VI IKKE!”
“Jeg stiller vægtere ud for jer, lyt til hornet!”
Men de svarer: “DET VIL VI IKKE!”
Hør derfor, I folkeslag, forstå, du folkeforsamling, hvad der skal ske dem.
Hør, du jord: Jeg bringer en ulykke over dette folk, den er frugten af deres planer.
For de lyttede ikke til mine ord, de forkastede min lov.”
Sikke en tragedie. Gud kunne endnu engang have helbredt nationen. Men folket ville ikke spørge efter Guds gamle stier, som er Ordet.
Vores fælles bekendelse
Jeg håber, du vil være med til at gå imod denne humanistiske, stolte, selvophøjende antikristelige tidsånd, der siger: “Det vil vi ikke!”
I stedet vil vi sige til Gud, vores Himmelske Far:
“Tilgiv os vores stolthed!
Tilgiv os vores uafhængighed af dig!
Her er vi og ved ikke, hvad vi skal gøre - men vore øjne er vendt mod dig - og fra dig forventer vi hjælp og vejledning.”
Mens vi venter, siger vi:
“Vi vil spørge efter de gamle stier - og vi vil vende tilbage til dem.
Vi vil lytte til vægterhornet - og vi vil selv være med til at blæse alarm.
For I tillid til dig stoler vi på, at
SELV NU er der håb for Danmark -
SELV NU er der håb for vore børn og unge -
SELV NU er der håb for de modne og ældre -
SELV NU er der håb for vore familier -
SELV NU er der håb for vores regering og kongehus -
SELV NU er der håb for hver eneste forvildet og fortabt sjæl.
For du er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab;
Du kan fortryde ulykken, hvilket vi beder dig gøre.
Herre, nådige Gud! Vend vores skæbne og godtgør os alt det, vi i vores dårskab har mistet, da vi vendte os fra dig, så at græshopperne åd vores afgrøde, ranede vore børn, stjal vore unge og ødelagde vore hjem.
Lad os igen glæde os i dig og erklære og erfare,
AT LEVE GUD NÆR ER MIN LYKKE -
ER VOR LYKKE -
OG HAR VI DIG, DA HAR VI ALT - DA HAR VI LIVET.
Himlen er det sted, hvor du er! Og hvor du er - der vil jeg være! Intet på jorden har betydning i sammenligning med det at kende dig!
Om så mit helbred svigter, og livsmodet synker - da er Gud den samme! Han er mit hjertes styrke, Han er altid min!
At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Gud og fortælle andre om alt, hvad Han har gjort.
Lad vores fælles bekendelse, overgivelse til dig og virke for dit Rige føre til en national reformation og vækkelse.
Det beder vi om med taksigelse, i Jesu Navn, amen!”
Citat slut
God weekend til alle [sun] [l] [sun]