Tilgivelse altid?
Jeg sad og hørte en radioudsendelse om at tilgive her i formiddag. Det var en terapeut der lagde ud med, hvor vigtigt det er for ens eget mentale helbred, at kunne tilgive andre. Og så nævnte hun en række følger af at være låst fast i vrede: depression, ensomhed mm. Hun nævnte også en tragedie, hendes egen familie havde gennemlevet, da hendes søster blev kørt ihjel af en lastbilchauffør - og at det havde ødelagt hele familien. Hun var selv vred i mange år. Til sidst opsøgte hun terapi for at komme videre. Terapeuten fik hende til at indse, at lastbilchaufføren sikkert ikke havde siddet og tænkt om morgenen, at nu ville han ud og køre hendes søster ihjel - og at han sikkert havde et stort arbejde nu med at kunne tilgive sig selv.
Og det er helt rigtigt, ingen vil da med vilje køre andre ned. Og ganske givet er lastbilchaufføren rigtig ked af det.
Tilgivelse er også en lettere, hvis der optræder anger. Men hvad med de situationer, hvor der IKKE optræder anger?
Det var sjovt at følge udsendelsen, for præster og terapeuter kunne let tale om tilgivelse sådan rent teoretisk, og om, hvilken lettelse der følger med, - men da der blev smækket konkrete eksempler på bordet, såsom utroskab mm., trak de ligesom lidt mere i land!!!!
Og hvad med det der er værre end utroskab? Jeg kom til at se en udsendelse om Tanzanias albinoer i går. Det var rigtigt uhyggeligt, for der var tale om reel menneskeslagtning af små børn, som foregik i folks private hjem om natten, mens søskene og forældre så på. Alt sammen fordi "medicinmænd" har en overtro på, at albino-knogler og albino-blod har en magisk kraft, der kan give velstand og helbredelse.
Når sådan en slagtning var overstået, kunne familien INTET gøre. Staten griber ikke ind overfor det, fordi albinoer er ugleset og der kommer dårligt nok retsforfølgelse af det, når en morder er pågrebet. Derimod blev familien, som så deres barn få hals og lemmer skåret over...og de så på, mens de drak hendes blod...de blev truet med yderligere mord, FORDI DE HAVDE SET DET!!!!
- Hvad så præster og andre......hvordan skal en familie kunne tilgive DET????????? Hvordan skal man komme videre og få et godt helbred, så man ikke går hen og bliver negativ?????????
Nej, her bliver ord til floskler og gode råd latterlige....
Man kan sige, at hævn her, må være på sin plads, selvom terapeuter hele tiden snakker om hævns skadelige virkning.
Men nu er det også et grelt eksempel. vi har det heldigvis ikke herhjemme. godt nok bliver folkegrupper udstødt af samfundet, men SÅ grelt er det alligevel heller ikke.
Men man kan tale om det i mindre målestok i Danmark, selvom den ikke er helt sammenlignelig. For hvad med mobning? Alle kender mobnings skadelige virkning: det slår et menneske usynligt ihjel, hvis det foregår over for lang tid. Man bliver ramt på sit selvværd på en måde, så man taber sin evne til at fremstå målrettet og beslutsom. Og gør man først ikke det, fører det til yderlige marginalisering, fordi det bliver set som svaghed (vi kan jo ikke lide svagheder). Tag nu Nordea: de vil ikke have handicappede som kunder, så derfor skulle de stødes ud (at Nordea så har trukket i land efter der kom presse på, har jo ikke noget at gøre med, at de ønsker de handicappede tilbage, kun at bevare deres renomé). Men skal de handicappede så tilgive Nordea, eller er det på sin plads at være vred, når der ikke er tale om anger?
Skal man tilgive sin utro kæreste? Skal man tilgive sin chef, som vil skide en et stykke?
Talte Jesus altid om tilgivelse da?
Og det er helt rigtigt, ingen vil da med vilje køre andre ned. Og ganske givet er lastbilchaufføren rigtig ked af det.
Tilgivelse er også en lettere, hvis der optræder anger. Men hvad med de situationer, hvor der IKKE optræder anger?
Det var sjovt at følge udsendelsen, for præster og terapeuter kunne let tale om tilgivelse sådan rent teoretisk, og om, hvilken lettelse der følger med, - men da der blev smækket konkrete eksempler på bordet, såsom utroskab mm., trak de ligesom lidt mere i land!!!!
Og hvad med det der er værre end utroskab? Jeg kom til at se en udsendelse om Tanzanias albinoer i går. Det var rigtigt uhyggeligt, for der var tale om reel menneskeslagtning af små børn, som foregik i folks private hjem om natten, mens søskene og forældre så på. Alt sammen fordi "medicinmænd" har en overtro på, at albino-knogler og albino-blod har en magisk kraft, der kan give velstand og helbredelse.
Når sådan en slagtning var overstået, kunne familien INTET gøre. Staten griber ikke ind overfor det, fordi albinoer er ugleset og der kommer dårligt nok retsforfølgelse af det, når en morder er pågrebet. Derimod blev familien, som så deres barn få hals og lemmer skåret over...og de så på, mens de drak hendes blod...de blev truet med yderligere mord, FORDI DE HAVDE SET DET!!!!
- Hvad så præster og andre......hvordan skal en familie kunne tilgive DET????????? Hvordan skal man komme videre og få et godt helbred, så man ikke går hen og bliver negativ?????????
Nej, her bliver ord til floskler og gode råd latterlige....
Man kan sige, at hævn her, må være på sin plads, selvom terapeuter hele tiden snakker om hævns skadelige virkning.
Men nu er det også et grelt eksempel. vi har det heldigvis ikke herhjemme. godt nok bliver folkegrupper udstødt af samfundet, men SÅ grelt er det alligevel heller ikke.
Men man kan tale om det i mindre målestok i Danmark, selvom den ikke er helt sammenlignelig. For hvad med mobning? Alle kender mobnings skadelige virkning: det slår et menneske usynligt ihjel, hvis det foregår over for lang tid. Man bliver ramt på sit selvværd på en måde, så man taber sin evne til at fremstå målrettet og beslutsom. Og gør man først ikke det, fører det til yderlige marginalisering, fordi det bliver set som svaghed (vi kan jo ikke lide svagheder). Tag nu Nordea: de vil ikke have handicappede som kunder, så derfor skulle de stødes ud (at Nordea så har trukket i land efter der kom presse på, har jo ikke noget at gøre med, at de ønsker de handicappede tilbage, kun at bevare deres renomé). Men skal de handicappede så tilgive Nordea, eller er det på sin plads at være vred, når der ikke er tale om anger?
Skal man tilgive sin utro kæreste? Skal man tilgive sin chef, som vil skide en et stykke?
Talte Jesus altid om tilgivelse da?