Tænk på det sådan her...

Jeg mener, hvis man har sagt JA til hinanden, hvad enten det er i kirken foran familie og venner eller man har valgt at flytte sammen, så har man et ansvar over for den person man har valgt at leve sammen med. Jeg synes, det er vigtigt, at man er indforstået med hinanden, at vi vil være sammen og "jeg dropper dig ikke" bare fordi der bliver de mindste problemer. Selvfølgelig kan alle komme ud i problemer, hvor man synes nu hører alt op, jeg er blevet såret og det nemmeste er faktisk bare at gå, så er jeg fri for at tænke mere på VORES problemer. For i et forhold er der 2 sider af en sag og jeg synes man skal prøve at samarbjede sig ud af det. Såfremt det ikke går, må man gå. Men jeg synes det er for let, at sige jeg gider ikke mere.
MAN ER IKKE HERRE OVER SINE FØLELSER, MEN MAN ER HERRE OVER SINE HANDLINGER!!

HVIS MAN IKKE ER HERRE OVER SINE FØLELSER KAN MAN IKKE VæRE HERRE OVER SINE HANDLINGER!!

GODT SKREVET ELLERS.....:-)

Man kan godt vælge at ville være herre over sine handlinger. Hvis man er blevet uvenner med en person, går man vel ikke bare hen og slår denne person ihjel, fordi "nu vil jeg altså have ret" eller hvis du er forelsket i din bedste kammerats kæreste, prøver man vel ikke at score fordi man kan?? Man vælger - af moral og princip - at ville styre sine følelser, selvom det er svært. Jeg ved det er svært - jeg har selv, på trods af at jeg er gift på 2. år, været forelsket i en anden. Men valgte da jeg havde sagt A (at gifte mig!) at sige B (ved at forsøge at glemme denne person!) Fordi jeg elsker min ægtefælle. Jeg kunne have valgt at sige, "nu skrider jeg - du må passe dig selv", men da jeg ikke synes jeg kan stå inde for at svigte og såre, den jeg har "viet" mit liv til, valgte jeg at blive. Vi har aldrig haft det bedre!

du er da selv utro i dit sind, når du gifter dig med en og er forelsket i en anden! hvad må dit mand ikke tænke hvis han viste det????????? hvorfor giftet du dig, når du var forelsket i en anden?

Først må jeg sige, at ja jeg er utro i mit sind, hvilket jeg heller ikke benægter. For det andet giftede jeg mig med min mand, fordi jeg er forelsket i ham til over begge ører og elsker ham. Min mand ved jeg har været forelsket i en anden, måske kan man ikke engang kalde det forelskelse, når jeg tænker mig om, men nærmere en anden form for tiltrækningskraft end den jeg har med min mand. Men vi giftede os, fordi vi elsker hinanden og har samme princip at vi fortæller hinanden, hvis noget er galt, hvis vi føler os svigtet eller pludselig føler noget andet. Vi har ingen hemmeligheder for hinanden.
Jeg har ikke giftet mig med min mand og været forelsket i en anden. Men efter vores bryllup blev det hverdag igen og hverdagen blev lidt for hektisk og vi glemte hinanden. Vi er langt ovre det problem, det er glemt og tilgivet!

jeg troede at du var sammen med en anden og som løsning brugte ægteskab. hvor lang tid stod denne forelskelse på? og var du sammen med ham den anden? jeg er selv en der kæmper for kærlighed.